VM3Involver missionsorganisationerne

Mange mennesker lever udsat i vores verden. Især i det globale syd har samfundets marginale gruppe en vanskelig og hård tilværelse med tunge sociale og eksistentielle problemer. Mange søger hjælp hos kirker i deres lokalområder. I danske missionsorganisationer ser vi det som en fælles opgave at hjælpe og yde omsorg for disse mennesker. Derfor er der mange organisationer, som har erfaring fra dette arbejde. Gennem inddragelse af organisationernes viden og ressourcer i en gudstjeneste omkring Verdensmålene kan menigheden komme helt tæt på dette arbejde.

Hvad?

Danske missionsorganisationer har omkring 400 udsendte missionærer og volontører. De arbejder sammen med over 300 lokale organisationer og kirker overalt i Mellemøsten, Asien, Sydamerika og Afrika.
Arbejdsområderne i danske missionsorganisationer spænder bredt: Både menighedsarbejde og evangelisation, diakonalt arbejde i form af sundhedsarbejde, arbejde blandt udsatte børn, skoleundervisning, og til projekter omkring kvinders og børns rettigheder såvel som dialog og forsoningsprojekter.

I forhold til verdensmålene har danske missionsorganisationer stor erfaring indenfor ’sundhed og trivsel’ (mål 3), ’kvalitetsuddannelse’ (mål 4), ’ligestilling mellem kønnene’ (mål 5), ’fred, retfærdighed og stærke institutioner’ (mål 16) og ’partnerskab for handling’ (mål 17).

Måske brænder jeres menighed for et af disse emner? Så burde I overveje at invitere en ressourceperson fra en missionsorganisation med til jeres gudstjeneste om verdensmålene.

Hvem?

For at finde den rette person i forhold til hvad I brænder for kan I kontakte følgende:
• Danmission: Birgitte Nørgaard Warming - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Luthersk Mission: Nicklas Lautrup-Meiner – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
• Mission Afrika: Jakob Stensig Henneberg – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

For generelle spørgsmål, kontakt Dansk Missionsråd på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 3961 2777

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789