Har en stilling, som "Head of Operations" i

Det Lutherske Verdensforbund netop din interesse?

 

Ansøgningsfrist 14. september 2017

Yderligere oplysninger se dette link

 

Kursus - religion og udvikling

Et 15 ECTS point semesterkursus i religion og udvikling udbydes i efteråret 2017 på Center for Afrikastudier, Det Teologiske Fakultet, København. Læs mere i flyer

Blasfemilovgivning og tros-/religionsfrihed i Danmark

Beskytter lovgivningen de troende? Debat om dansk blasfemilovgivning og tros og religionsfrihed. 

DMR inviterer til debat på Folkemødet i teltet Mellem Himmel & Jord (J31, Kæmpestranden) den 16. juni kl. 12.00-12.50. 

FN’s rapportør for tros- og religionsfrihed besøgte i 2016 Danmark. Deres rapport fastslår, at Danmark respekterer tros- og religionsfrihed som frihedsrettighed. Samtidigt peges på udfordringer: Religion og religionsfrihed er områder, hvor diskussion om danskhed, kristenhed og sekularisme ofte dukker op. En dybere forståelse mellem samfundsgrupper kan forhindre polarisering og fordomme om sekularitet blandt religiøse traditionalister (§72). Folkekirken nævnes som ’kilde til inklusivitet’ og brobrygger. Samtidigt påpeges faren for en statskontrolleret kirke i forhold til identitetspolitik (§73). Rapporten har konkrete anbefalinger mht myndighedernes rolle for inklusiv forståelse af dansk identitet, øget fokus på religiøse gruppers bidrag til solidaritet på tværs, og anbefaling om fastholdelse af blasfemibestemmelsen i straffeloven (§75). Bør blasfemilovgivningen fjernes for at bringe Danmark på linje med den internationale tænkning og praksis omkring tros- og religionsfrihed?

Deltagere: Daniel Toft Jakobsen, MF, Socialdemokratiet. Christian Juhl, MF, Enhedslisten. Ulla Sandbæk, MF, Alternativet.
Filip Buff Pedersen, Ordstyrer.

Jonas Adelin Jørgensen skriver fra Namibia: Ny præsident for Det Lutherske Verdensforbund

Mission Afrikas nigerianske partner, Lutheran Church of Christ in Nigeria (LCCN), får gennem valget af ærkebiskop Panti Filibus Musa en fremtrædende plads i det lutherske verdensforbund. Musa blev valgt som den nye præsident for Det Lutherske Verdensforbund lørdag d. 13. maj. 

Musa har tidligere været leder for det Lutherske Verdensforbunds afdeling for mission og udvikling, og har siden 2013 været først biskop og siden 2016 ærkebiskop i LCCN. LCCN er Mission Afrikas partner, og den kirke, som Mission Afrikas grundlægger Brønnum var med til at starte i det nordlige Nigeria.

Musa skitserede i sin tale LWF’s fremtid ud fra en række pejlemærker. Verdensforbundet skal være globalt og diverst, fastslog han, vel med en henvisning til de diskussioner, som i de senere år har præget forbundet omkring vielse af to af samme køn. Samtidigt skal LWF være økumenisk og være lokalt engageret for økumeniske forhold. I de lutherske kirkers liv bør både teologi og mission stå stærkt, sagde Musa, og forbundet vil gerne engagere lokale kirker i tænkning og nye praksisformer.

Kirkernes diakonale respons, sådan som vi ser det i Lutheran World Service, er central, fortsatte Musa. Retfærdighed, fred og forsoning er i en række kontekster udfordringen for lutherske kirker. Især hvor der er tale om minoriteter vil LWF gøre mere for at løfte deres situation og behov frem. Det sidste lyder som gode nyheder i forhold til de steder, hvor kirkers plads i civilsamfundet bliver mindre som følge af diskrimination og forfølgelse.

Sidst men ikke mindst er der en interessant krølle på historien i forhold til Musa selv: Hvad der blev sået i det små, i vestjyske sogne som besluttede sig for at støtte Brønnums udsendelse til Nigeria i 1910’erne og opbyggelsen af LCCN gennem årtiers arbejde, bærer nu en ikke forudset frugt i form af den nye præsident Musa for LWF.

SIDSTE NYT

DMR på Folkemødet

lørdag, 16. juni 2018

DMR på Folkemødet Dansk Missionsråd var igen i år med...

Christian Community Development Conference 2018

mandag, 4. juni 2018

Christian Community Development Conference 2018 Den 18.-22. juni 2018 inviterer...

DMR og den nye databeskyttelseslov

fredag, 25. maj 2018

DMR og den nye databeskyttelseslov I dag, den 25. maj...

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789