Mød DMR på Himmelske Dage

DMR har sammen med DMRU et telt på Vor Frue Plads til Himmelske Dage. 

Kig forbi og mød ansatte og medlemsorganisationerne, oplev spændende debatter og lær noget nyt om international mission.

Læs mere om, hvad der foregår i teltet her. 

Tros- og religionsfrihed: Den globale udvikling i 2015

af Jonas Adelin Jørgensen

I den seneste rapport fra den amerikanske regerings kommission for international religionsfrihed, USCIRF, som udkom 2. maj i år, ser udviklingen dyster ud[1].

De nordkoreanske slavelejre, det store antal flygtninge fra Syrien og Irak drevet af religiøs forfølgelse, samvittighedsfanger i kinesiske, pakistanske og iranske fængsler, spændinger og vold mellem religiøse grupper i Chad-sø-bassinet, diskrimination af rohingya muslimer i Burma, husarrest til religiøse ledere i Eritrea, og den fortsatte diskrimination af jøder og muslimer i Europa er blot nogle af de temaer, som rapporten nævner.

Rapporten bekræfter det billede, som vi kender fra medierne i forhold til IS’s fremfærd i Syrien og Irak: henrettelser, voldtægter, sex-slaver, kidnapning af børn, ødelæggelse af moskeer, kirker og klostre, og tvangsomvendelser er hverdag i Levanten. Den koordinerede voldelige fremfærd i forhold til yazidier, shiiter og kristne fra IS’s side er af EU såvel som den amerikanske udenrigsminister John Kerry blevet betegnet som folkemord.

I Nigeria har den politiske udvikling og spændingen mellem det muslimske nord og det kristne syd kun forværret forholdene for befolkningen i den nordlige del, hvor Boko Haram hærger. Med det nigerianske militærs manglende evne og vilje til at trænge Boko Haram tilbage har bevægelsen formået at udvide deres kontrol i den nordlige del af Nigeria og tilstødende lande.

I den Centralafrikanske Republik er 80% af den muslimske befolkning flygtet af frygt for såkaldt kristne anti-balaka militser. Kampe og hævnangreb mellem muslimske og kristne grupper har kostet hundredevis livet, og 417 ud af landets 436 moskeer er ødelagt.

I Europa kalder vi det for en flygtningekrise. Men for mange af de migranter og asylansøgere, som ankommer, er manglende tros- og religionsfrihed en af de vigtige grunde til at bevæge sig væk fra deres egne lande og til Europa. De to største grupper af flygtninge i Europa kommer netop fra Syrien og Irak og fra Eritrea og Vestafrika.

Men heller ikke i Europa står det overalt godt til i forhold til tros- og religionsfrihed: Rapporten gør opmærksom på, at xenofobiske og anti-islamiske politiske bevægelser har medvind, og bidrager til en hadefuld retorik i forhold til de mest udsatte – flygtningene. Ekstremistiske islamiske grupper udnytter dette i deres rekruttering af unge muslimer, og har i 2015 haft held til at gennemføre flere terrorangreb. Målene har været jødiske supermarkeder (Paris, januar 2015) og synagoger (Købehavn, februar 2015) såvel som sekulære vestlige mål (København, februar 2015, Paris, november 2015) og medier (Paris, januar 2015).

Der er en overordnet og vigtig pointe i rapporten er, at der er en rød tråd fra samvittighedsfanger i kinesiske og pakistanske fængsler, over IS’s og Boko Haram’s fremfærd, til flygtningekrise og terrorangreb i Europa. Den røde tråd er manglende tros- og religionsfrihed, som udgør en af rødderne i de komplekse og forskellige problemstillinger, som rapporten oplister. I de krige og følgende humanitære katastrofer, som vi i disse måneder og år er vidne til, er manglende respekt for tros- og religionsfrihed derfor en af de vigtige tråde. Tros- og religionsfrihed er derfor en rettighed, hvis krænkelse bør føre til markante reaktioner også fra dansk side, uanset hvilken farve den danske regering har.


Kronik: Når religion er problemet, er den også løsningen

Den 28. marts havde biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard en kronik i Politiken om religions betydning for udenrigspolitik. ”Det er på tide, at vi erkender, at hvis religionerne er en del af problemet, så er de nødvendigvis også en del af løsningen” skriver han.

I kronikken skriver Steen Skovsgaard om sine oplevelser som en del af en dansk delegation af religiøse ledere i Cairo og om deltagelsen i et topmøde i Wien under Mohammed-krisen. Til begge turer var han afsted på invitation af Udenrigsministeriet. Under sin rejse oplevede han, hvordan religiøse ledere fint kan snakke sammen, og hvordan delegationens besøg var med til at gyde olie på vandene.

Han skriver blandt andet: ”Stormuftien og jeg skulle give hånd. Her gik fotograferne helt amok, og vi blev badet i blitzlys. Jeg stod i min bispeskjorte, som jeg havde indkøbt fra Sverige til formålet, og stormuftien var klædt i sin muslimske klædedragt. Vi gav hånd, som et udtryk for forsoning og venlighed. Vi viste, at vi kunne være sammen, at vi var på talefod, og at vi hverken var voldelige eller aggressive.”

”Hvorfor denne berøringsangst?”

Steen Skovsgaard ærgrer sig dog over, at Udenrigsministeriet ikke efter rejsen fortsatte samarbejdet med religiøse aktører for at finde ud af, hvordan man fremover undgår kriser på baggrund af religion.

”Hvorfor denne berøringsangst over for religion og religiøse mennesker? Hvorfor har Udenrigsministeriet og den danske regering ikke en klar politik for, hvordan man samarbejder med religiøse institutioner? Tror man, at man kan undertrykke eller negligere religion som en vigtig del af et samfunds sammenhængskraft?”, skriver Steen Skovsgaard.

Læs hele kronikken her

Opbakning fra baglandet

Hos DMRU og DMR er vi glade for Steen Skovsgaards indspark til debatten om religiøse aktørers rolle i dansk udenrigspolitik, fordi det viser, at det kirkelige bagland bakker op om det arbejde, som medlemsorganisationerne har udført i mange år. Vi er ikke i tvivl om, at religion og religiøse aktører er en vigtig del af for eksempel freds- og forsoningsarbejdet, ligesom vi ved, at det kirkelige udviklingsarbejde har været med til at skabe stabile lokalsamfund i en lang række lande.

Vi håber, medlemsorganisationerne også tager kronikken til sig som en opbakning til deres vigtige arbejde, men også, at de får øjnene op for, at baglandet er i fuld gang med diskussionerne, og at vi som kirkelige organisationer må blive bedre til at dele den viden og de holdninger, som vi har opbygget gennem mange års engagement i kirkeligt udviklingsarbejde.

'Kan tro flytte bjerge?' anmeldt i Kristeligt Dagblad

I Kristeligt Dagblad har Steen Skovsgaard anmeldt 'Kan tro flytte bjerge?', som Dansk Missionsråd har udgivet.

"Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udviklingsbistand, og er et vægtigt bidrag til debatten om religionens både positive og negative rolle i udviklingsarbejdet. Konklusionen er en opfordring til ikke at ignorere den religiøse dimension i udviklingsprocessen.", skriver Steen Skovsgaard blandt andet og kvitterer med fire stjerne.

Læs hele anmeldelsen her

Om bogen

'Kristendom og udvikling - kan tro flytte bjerge?' er redigeret af Uffe Torm og udgivet af Dansk Missionsråd. Bogen er en 300 siders antologi om danske bidrag og den danske tænkning på dette område i de sidste fem årtier. Bogen indeholder både historiske og mere teoretiske perspektiver, samt konkrete eksempler på religions betydning i det daglige udviklingsarbejde.

Læs mere og bestil bogen her

SIDSTE NYT

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet

tirsdag, 5. september 2017

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og...

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017

mandag, 28. august 2017

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017   leder efter gode kirkelige initiativer. Send...

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship

mandag, 28. august 2017

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship Vær...

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789