Artikelserie: Afrikanske stemmer

Artikelserien ”Afrikanske stemmer” er resultatet af en fem ugers reportagerejse til Tanzania i sommeren 2014. Her interviewede journalist Svend Løbner omkring 50 personer – 20 personer specifikt om deres personlige omvendelse og betydningen af kirkens fællesskab – resten om missionens projekter i landet. Han interviewede både jævne kristne og muslimer, myndighedspersoner, præster og imamer og lokale medarbejdere i projekterne. 

Svend besøgte Pinsekirkernes arbejde i Arusha, Sanjaranda og Singida, Brødremenighedens arbejde i Sikonge, Kipili og Sumbawanga, Luthersk Missions arbejde i Iringa og Dar es Salaam, Bibelselskabets arbejde i Iringa og Iramba og Danmissions arbejde på Zanzibar.  

Afrikanske stemmer 1

Afrikanske stemmer 2

Afrikanske stemmer 3

Eliezer Mgoko Esther Pumfuni Tanganyikasen vand til det hele 1024x768
 Evangeliet opfylder vore myter Guds ord lærte os om livet og verden Sundhed til krop, sjæl og ånd 

Afrikanske stemmer 4

Afrikanske stemmer 5 

 Afrikanske stemmer 6

Esther Maswaga Kvinde studerer Fanuel Jackson med frue 1024x768
Mål og mening - uden alkohol Kvinder og børn har krav på respekt og omsorg  Kristne og muslimer samarbejder for fred 

Kort missionshistorie

De første missionærer var portugisiske augustinermunke, der ankom med den navnkundige opdagelsesrejsende Vasco Da Gama til Zanzibar i 1499. Missionen ophørte, da arabere igen fik overtaget, men genoptaget på Zanzibar i 1863 og i Tanganyika i 1868

Den engelske opdagelsesrejsende og protestantiske missionær David Livingstone ankom til Tanganyika på sin lange rejse mellem 1853 og 1873. Den amerikanske journalist Henry Stanley mødte ham ved Tanganyikasøen i 1871

I 1906 blev de første danske missionærer udsendt til Tanganyika. De blev udsendt af Brødremenigheden og bosatte sig i Unyamwe-området, hvor også engelske og tyske missionærer havde arbejdet. Et hospital blev oprettet i 1922 i Sikonge syd for Tabora. Senere blev der også bygget et spedalskhedshospital. Der er i dag 61 menigheder, 270 udposter, 85 ordinerede præster og 104.000 medlemmer i Brødrekirken i Tanzania.

I 1911 ”overtog” Luthersk Mission (LM) Brødremenighedens missionærer. LM driver forlaget Soma Biblia i Dar Es Salaam som en service for alle kirker. I Iringa arbejder LM sammen med Iringa Stift om mission blandt masaier og andre nomader og underviser på bibelskolen i Ilambilole for nomader. I Nordtanzania arbejder LM på Kiabakari Bibelskole og missionerer i Mara-dalen.

I 1947 grundlægger Det Danske Missionsselskab – det nuværende Danmission – et arbejde i Bukoba i det nordvestlige Tanzania. Der blev etableret hospitaler, skoler og grundlagt menigheder i en stærkt voksende kirke. Danmission arbejder nu i tre stifter omkring Victoriasøen, på Zanzibar og med tiltag der omfatter hele landet. I de senere år har der været stigende religiøse spændinger i landet, hvorfor Danmission har forøget sit arbejde med at skabe fred og forsoning mellem kristne og muslimer. Den lutherske kirke i Tanzania tæller 6 millioner medlemmer. 

I 1954 blev de første missionærer udsendt til Tanzania af Den danske Pinsevækkelse og bosatte sig i landsbyen Sanjaranda ved stationsbyen Itigi i det centrale Tanzania. Arbejdet har siden bredt sig til regionshovedstaden Singida, og der er oprettet kirker i hundredvis af byer i et område på størrelse med Jylland.  

Om forfatteren

Svend Løbner er freelancejournalist og foretager jævnligt reportagerejser, som bl.a. har ført ham til Indien, Israel, Somaliland, Kenya, Uganda og Tanzania. Han er selv vokset op i Tanzania og kan derfor interviewe på swahili i Østafrika. 

Herhjemme skriver han primært for kirker og kirkelige missions- og hjælpeorganisationer. Hans artikler har fundet vej til alle store landsdækkende aviser, samt flere regionale og lokale dagblade. Han har hjulpet flere kirker og hjælpeorganisationer til at komme i landsdækkende radio og tv og har også en del bøger om praktisk teologi og kommunikation på samvittigheden. Han er en ivrig debattør i spørgsmål om kristendom og kirke, religion og kultur, flygtninge og indvandrere, samt mission og udviklingsarbejde. Ud over artiklerne ”Afrikanske stemmer” har Svend skrevet artikler i Helse, Ugeskrift for Læger, Folkeskolen.dk, Sjællandske Medier, Kristeligt Dagblad og andre kirkelige medier. Desuden en lang række nyheds-sites om den danske indsats, der bremser spedalskhed, udrydder kolera, fordobler høsten, hjælper gadebørn og inspirerer til forsoning mellem kristne og muslimer.

Ud over skribentvirksomhed underviser Svend ud fra kursusportalen Kirkeligt Medieakademi sammen med en række toneangivende journalister og kommunikationsfolk. Han er gift med Jette, som han leder en huskirke sammen med. Parret har fire voksne børn. 

Fotos: Samuel André

 

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789