Afrikanske stemmer 1: Evangeliet opfylder vore myter

Missionærernes budskab var ikke fremmed for tanzanierne, men snarere en præcisering af deres stammemyter. ”Vi vidste, at Gud ville sende en profet, men ikke, at han hed Jesus”, fortæller gamle Eliezer Mgoko fra Sanjaranda. Afrikanske teologiprofessorer bekræfter, at de afrikanske naturreligioner og kristne kernebudskaber har en fællesmængde. 

Da de første missionærer kom til Tanzania mødte de tanker og værdier, som blev et naturligt tilknytningspunkt for det kristne budskab. De mødte også meget andet – overtro og frygt for onde ånder – men troen på én Gud og stammemyter om en kommende Messias gjorde befolkningen modtagelige for det kristne budskab.

Det bekræfter Eliezer Mgoko, der er en af de ældste indbyggere i landsbyen Sanjaranda. Han husker tydeligt den dag, han hørte evangeliet om Jesus for første gang og genkendte figuren og historien fra taturu-stammens *) egen myte om Masudja. En dag skulle en profet komme for at hente sit folk og straffe de onde. 

Afrikanske teologiprofessorer beretter om lignende myter og andre tilknytningspunkter mellem kristendommen og afrikanske naturreligioner. Selv om der også er forskelle, viser lighederne, at den kristne kultur ikke er så fremmed for den afrikanske kultur endda, men snarere er en inspiration i forlængelse af afrikanernes tro på en Skabergud.  

Eliezer MgokoHjalp med at bygge kirke

Vi møder Eliezer Mgoko under et stort træ uden for den faldefærdige aftægtshytte, familien har tildelt ham. Eliezer var en af de første ’mtaturu’, der blev kristne, da de danske missionærer Erna og Robert Conrad i 1954 besluttede at slå sig ned i landsbyen Sanjaranda udenfor stationsbyen Itigi på den tanzaniske højslette. Eliezers far var stammens høvding og gav missionærerne lov til at bygge en kirke i landsbyen.

- Robert Conrad var endnu ikke så god til kiswahili, men han havde en medhjælp, som oversatte, når han prædikede og læste op fra Bibelen. Vi lyttede til morgenbønnen, og derefter hjalp vi til med at bygge kirken. Alle naboer kom og hjalp til, fortæller Eliezer. 

 

- Missionæren prædikede: ”Tro på Jesus, så vil I en dag komme ind i himlen”. Jeg og min familie blev omvendt, og flere og flere kom til og bøjede knæ og troede på Jesus.

En profet kommer og dømmer

Missionærernes budskab var ikke så fremmed som deres hvide hudfarve. Wataturu’erne fortæller nemlig en myte fra generation til generation om, at Skaberguden vil sende en profet til jorden, som skal hente de retfærdige og kaste de onde i ”ilden”. Den barske myte var et effektivt middel i børneopdragelse, husker Eliezer.

- Vi lærte af vores forældre, at vi ikke måtte gøre andre mennesker ondt.  Vi skulle opføre os ordentligt og ære vores forældre. Vores forældre sagde: Hvis et menneske gør onde ting, kommer han i ilden. Hvis du dør, og du har været én, der snyder og myrder, kommer du i ilden. Sådan blev vi opdraget! 

Ikke desto mindre var det også den myte, der gjorde stammen modtagelig for Robert Conrads prædiken. 

- Vi wataturu’er har mange myter. I en af dem får vi at vide, at der en dag kommer et stort mørke over jorden. Da vil der fremstå et menneske, som vil udvælge folk. De gode bliver taget med. De onde bliver tilbage. Dette menneske vil skelne mellem gode og onde. 

Aha-oplevelse: Masudja er Messias

Men vi fik aldrig at vide, hvem det menneske er, fortæller Eliezer og fortsætter: 

- Jeg holdt fast ved denne myte. Og da jeg hørte Guds ord, var det, som om en dør åbnede sig. Helt siden jeg var lille har jeg holdt fast ved denne myte: Der vil komme en profet, og han vil være en stor profet. Når han kommer, vil der været et stort mørke, og bagefter vil han udvælge sit folk. De onde kommer i ilden, og han vil tage sit folk med. Myten siger ikke noget om, at han hedder Jesus, blot at han er en stor profet, og at han ved alting.

Eliezers øjne bliver blanke, når han tænker på den første tid. 

- Jeg er så taknemmelig til Gud, for da jeg hørte Guds ord, sagde jeg ”Ahhh! Er det ham?!” Mit folk havde altså en lille åbenbaring, men de vidste bare ikke, at det var Jesus. På kitaturu kaldes han Masudja. Det er det samme som Messias. Det er en profet, der ved alting. 

Græs 768x1024

Hjælpere og formidlere

Eliezer og de andre omvendte fra taturu-stammen er ikke alene om at erfare evangeliet som opfyldelsen af deres drømme om en Messias-skikkelse. 

Den anglikanske teolog John Mbiti forklarer: 

- Folk føler sig små i Guds øjne. Når de henvender sig til ham, har de brug for hjælp fra en anden, ligesom det i det sociale liv ofte er skik at henvende sig til en med højere status gennem en anden. Af denne grund bruger nogle afrikanske folkeslag hjælpere i henvendelsen til Gud, skriver han i bogen ”Introduction to African religion”. 

John Mbiti er anglikansk præst i Kenya og underviser i teologi og religion på Kampala-universitet i Uganda. Han er ekstern lektor ved flere europæiske og amerikanske universiteter og har tjent som økumenisk leder i Kirkernes Verdensråd.

I nogle afrikanske naturreligioner er formidlerne mennesker, i andre er det åndelige væsener, men hos en stamme i Uganda kaldes formidleren ”Guds søn”, fortæller han:

- I Uganda betyder gudenavnet Muwanga ’Den der sætter ting på plads’. Det kommer fra legenden om, at en dag, hvor solen og månen skændtes og hvor mørket kom over landet, råbte folk til Gud efter hjælp.

Så sendte Gud guddommeligheden Muwanga (søn af Wanga) for at skille de kæmpende ’brødre’, og sætte dem hver sit sted. 

Slående ligheder

Mbitis observationer bekræftes af den danske Nigeriamissionær Niels H. Brønnums studier blandt Bachamafolket omkring Numan, hvor Sudanmissionen, det nuværende Mission Afrika, fik sin base i Nigeria. I bogen med den bombastiske titel ”Under dæmoners Aag” fortæller han om bachamaernes tro på den store ånd Ndseándso , hvis navn betyder ”dreng og dog ikke en dreng”, og som af nogle stammefolk betragtes som søn af Pwa, dvs. Skaberguden. 

Ndseándso ligner Jesu-skikkelsen så meget, at bachamaerne troede, at historien om Jesu fødsel blot er historien om Ndseándso fortalt på en anden måde. Ndseándso var en hyrde med overnaturlige kræfter, der kunne helbrede og gøre underværker, fortalte de.  

Dybere studier viste Brønnum, at Ndseándso har flere tilnavne, hvoraf mange har slående ligheder med kristne begreber og anekdoter fra Det Nye Testamente. Han kaldes bl.a. Digsyre, som betyder mødding, og kalder ifølge traditionen: ”Jeg er møddingen, kom til mig med de synder, I har begået, jeg tager imod. Kast synderne på mig!” Han kaldes også Gbei úmbong, som henviser til den rest af mel, der er tilbage i kalabassen, når man har lavet mad. Sagnet lyder: ”Jeg er melresten. Hvem, der har den, skal ikke hungre”. Han kaldes også Nuwoti Diekto, som betyder moderhøne, og igen lyder sagnet som kendte Jesus-ord: ”Jeg er moderhønen, børnene går under mine vinger, jeg dækker dem, høgen tager dem ikke”.  

Bibeloversættere bruger afrikanske koncepter

I det hele taget har afrikaneres oprindelige opfattelse af Guds natur og egenskaber overraskende meget til fælles med kristen teologi, fremhæver førnævnte John Mbiti og bakkes op af professor Yusufu Turaki i bogen ”Foundations of African traditional religion and worldview”. Lighederne har gjort, at ”det er lykkedes missionærer og bibeloversættere at bruge afrikanske idéer og opfattelser af Gud til at formidle det kristne budskab til afrikanere”, skriver han. 

Yusufu Turaki er professor i teologi og social etik ved The Jos ECWA Theological Seminary i Nigeria. Han mener, at der er store ligheder mellem jødisk praksis i Det Gamle Testamente og afrikanernes ritualer i dag. 

”Denne fællesmængde betyder, at det er muligt at have en meningsfuld teologisk diskussion mellem kristendommen og de traditionelle religioner”, skriver han.

P6040316 Eliezer Mgoko org2 768x1024Fælles teologisk ramme

Yusufu Thuraki tilføjer dog: ”Det er vigtigt at minde om, at fællesmængden i den teologiske ramme ikke betyder, at det teologiske grundlag er det samme eller at de to religioner har samme teologiske budskab eller mening”. 

Eliezer Mboko fra Sanjaranda går ikke ind i diskussionen om, hvorvidt det er formen eller indholdet i wataturu’ernes Messiasmyter, der korresponderer med kristendommen. Han ved blot, at sporene blev lagt i hans opdragelse, og at evangeliet var en naturlig forlængelse af den moral, der fulgte af troen på – og truslen om – Masudja. 

- Vi troede på, at Gud var til. Det var vi sikre på. Og vi vidste, at vi kommer hen til Gud, når vi dør. Men vi vidste ikke, hvordan vi kunne nå hen til ham, siger han.

Og det var her, forkyndelsen af evangeliet om Jesu død og opstandelse til menneskers frelse blev den manglende brik i Taturu-stammens myter. 

*) Eliezers stamme hedder Taturu. På kiswahili kommer ordets bøjninger ved ordets begyndelse, så fx swahili bliver til kiswahili. Taturu-sproget bliver således Kitaturu, et medlem af taturu-stammen bliver en mtaturu, og taturu-folket som helhed bliver til wataturu. 

 

Litteratur

Mbiti, John: Introduction to African Religion, East African Educational Publishers, 1991.

Thuraki, Yusuf: Foundations of African traditional religion and worldview, Word Alive Publishers, 2006.

Brønnum, Niels H.: Under dæmoners Aag, Dansk Forenet Sudan-mission, 1956.

 

 Fotos: Samuel André

 

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789