Afrikanske stemmer 4: Mål og mening – uden alkohol

Overraskende mange tanzaniere bruger alkohol til at glemme deres elendighed. Men nyt kristent livsindhold hjælper flere til at bryde de dårlige vaner.

Esther MaswagaEsther Maswaga er i fuld gang med at gøre sit hus i stand udenfor landsbyen Sanjaranda. Nabokvinderne giver en hjælpende hånd med kosten, og nogle er i gang med at pynte væggene.

Hvad sker der?
- Vi er ved at gøre klar til bryllup. Vores ældste datter skal giftes på lørdag, smiler Esther Maswaga og stråler af sundhed og livsmod. 

Vi sætter os udenfor huset for at høre hendes historie. For det har ikke altid præget hende at have orden i eget hus.
- Jeg har været gift i mange år, men efter at jeg fødte vores første barn, begyndte jeg at drikke ”pombe”, fortæller hun. Pombe er den traditionelle øl, som er brygget på enten majs eller banan. Efter gæringen tramper man rundt i massen og hælder den på kalabasser. Derefter kalder man landsbyen til drikkegilde, hvor kalabassen med den grødlignende øl går på omgang.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO drikker den tanzaniske befolkning over 15 år 18,4 liter ren alkohol om året. Til sammenligning drikker danskere i samme aldersgruppe 12 liter alkohol årligt *).

- Jeg drak rigtig meget, indrømmer Esther Maswaga - Min familie havde en vane med at drikke, så min mand og jeg fulgte bare med. Og vores liv blev totalt ødelagt. Vi måtte sælge vores mark og vores hus og gik fra hus til hus for at spørge, om vi måtte leje os ind. Men ingen ville vide af os, og fik vi endelig et lejemål, blev vi hurtigt smidt ud igen. Sådan ødelagde vi vores liv.

Reddet fra et liv i opløsning

Overraskende mange af interviewpersonerne fortalte lignende historier. Alkoholmisbrug er mere reglen end undtagelsen – måske som en måde at glemme virkeligheden på.
- Inden jeg blev kristen, opholdt jeg mig meget på gaden og drak. Jeg tiggede sammen med andre unge. Det gik rigtig dårligt for mig, og mit liv gik i opløsning, fortæller Aristo Edison fra Iringa. I dag studerer han jura og vil gerne være advokat.

Esther MtweveI Iringa møder vi også Esther Mtweve, som er trommeslager og korleder i byens lutherske kirke. Inden hun blev kristen, levede hun af at sælge øl.
- Jeg plejede at sælge øl lige her, hvor kirken ligger nu. Jeg kommer fra dette område og har både børn og børnebørn her. Jeg solgte øl, fordi jeg skulle forsørge mine børn. Men folk fra kirken opfordrede mig til at holde op og blive kristen. Jeg svarede, at de gerne måtte frelse mine børn, men selv ville jeg blive ved med at sælge øl, for hvad skulle jeg ellers leve af? Men de sagde, at Gud nok skulle sørge for mig. Du får både mad og tøj, lovede de.

- Og det er faktisk sket. Nu er jeg frelst, jeg elsker Jesus og jeg har tøj på kroppen og nok at spise. Jeg er så glad, smiler Esther Mtweve, som nu finder sin glæde og nydelse i kirkens gudstjeneste.

- Gud giver mig sundhed og kraft, ja alt. Derfor vil jeg tilbede ham med alt, hvad jeg har. Jeg tilbeder ham med mine trommer, som der står i Salmernes bog i Bibelen: ”Pris Gud med pauker og cymbler!”
- Jeg priser Gud for at han frelste mig i en høj alder. Jeg er enke og har ingen mand. Men Gud er min mand. Ham vil jeg stole på, indtil jeg dør, slutter Esther Mtweve.

Og ”frelst” er det ord, de fleste kristne bruger om deres omvendelse. Ordet betyder redning, og det er netop, hvad de har oplevet, især når de blev befriet fra alkoholafhængighed.

At drive hid og did uden formål

Beruselse bliver nemt en livsstil, når man ikke har mål og retning for sit liv, fortæller Crispin Renade, der arbejder som vagtmand ved sundhedscenteret i Kipili ved Tanganyikasøen:
- Før drev jeg hid og did uden formål. Jeg plejede at drikke sammen med andre unge. Og når min far ville have mig med i kirke, ville jeg ikke med. Jeg havde travlt med alt muligt andet. Og jeg drak meget alkohol.
Men en dag så Crispin, at flere af hans drikkebrødre var forandrede.

- Deres livsførelse var god. De passede deres marker og byggede huse. De havde en god familie. De hjalp hinanden i familien. Så jeg begyndte så småt at følges med min far i kirke. Da indså jeg, at det var langt at foretrække at nærme sig Jesus frem for at drive hid og did uden formål.

- Jeg fik styr på mine tanker, og jeg fik styrke til at aflægge en masse dårlige vaner, ting, der pinte mig, druk og utroskab. Denne verdens fristelser kom på afstand, og Gud kom tæt på. Nu er jeg gift og har fire børn.
Crispin Renade smiler tilfreds.

Chrispin Renade- Jeg holdt op med at drikke med det samme. Vi var en flok, der plejede at drikke sammen. Da jeg holdt op, drillede de mig med, at jeg ikke turde. Når de kom og besøgte mig, ville de drikke, men jeg protesterede. Så fjernede de sig. Men i dag går mine gamle drikkebrødre også i kirke.

- Jeg vil ikke vende tilbage til det gamle liv. Der er ikke noget, jeg kan lide. Jeg vil have det hjerte, Gud har givet mig, et hjerte, der går fremad. Og jeg vil gerne oplyse andre og fortælle dem, hvordan jeg var, slutter Crispin Renade fra Kipili.

”Siden de bad, har jeg ikke rørt øl”

Hans historie er typisk. Det var mødet med det kristne budskab og fællesskabet i kirken, der blev vendepunktet. Og sådan var det også for Esther Maswaga fra Sanjaranda, som vi før mødte i fuld færd med at gøre hjemmet klar til bryllup.
- Den gang jeg drak, plejede jeg at blive meget ked af det. Jeg mærkede en dyb anger i mit hjerte. Det pinte mig virkelig. Men en dag kom der nogle kvinder fra Mwanza og prædikede nede ved butikkerne. Da jeg hørte, at de var kommet med et sangkor, drak jeg mig fuld og sagde til min nabo: ”I dag bliver jeg frelst!”. ”Jamen, så lad os da gå derhen”, sagde hun. ”Det er ikke for sjov”, sagde jeg. ”Jeg vil virkelig blive frelst”.

- Da jeg kom hen til butikkerne, lagde jeg mærke til, at kvinderne og deres kor havde en stor kraft over sig. Da jeg hørte evangeliet, var det som om det hele var henvendt til mig. Men jeg syntes, de ventede for længe med at bede, så jeg sagde: ”Nu må I snart bede for mig, ellers går jeg!”. Så bad de for mig, og jeg kunne pludselig ikke mærke mig selv. Jeg tror, jeg havde en del ånder, som jeg skulle befries for. Jeg vågnede først, da det var helt mørkt, og da kunne jeg mærke, at jeg havde modtaget Jesus helt. Siden de bad, har jeg ikke rørt øl.

Har du heller ikke haft lyst til øl?
- Jo, trangen meldte sig en uge efter. Men mine naboer opmuntrede mig til at gå i kirke, og her bad de for mig igen. Jeg spurgte, om ikke de kunne bede for, at jeg måtte få et hus at være i. Pludselig fik jeg mulighed for at købe en grund, derefter lavede jeg mursten og bad min mand om at hugge træ til taget. Og nu har vi bygget et hus.

- Vi havde ingen dyr, ikke en gang en enkelt kylling. Men vores liv var begyndt på ny, og nu kunne vi langsomt anskaffe os høns, en ged og en ko. Mulighederne åbnede sig, efter at jeg havde modtaget Jesus. Jeg fik helt nye tanker. Jeg fik idéer til hvad jeg kunne gøre og begyndte at lægge planer for min familie. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket med mine børn, hvis jeg ikke havde mødt Jesus.

Hjælp fra kristne venner

Hvad siger du til at nogle mener, missionsarbejdet ødelægger folks oprindelige kultur?
- Jeg vil sige det modsatte: Hvis mennesker kendte Gud bedre, ville de udvikle sig meget bedre. Bare tænk på, hvor meget mine kristne venner har hjulpet mig. I mit tidligere liv var der ingen der hjalp mig. Heller ikke de rige.

Esther Maswaga opsummerer:
- Mit liv blev ødelagt på grund af mit druk, og jeg kender mange, som er gået til grunde på grund af druk. Så nej, missionen har bestemt ikke ødelagt nogen kultur. For min egen del, mener jeg, at jeg er blevet kristen alt for sent. Det ærgrer jeg mig over i dag. Hvis bare jeg havde kendt Jesus noget før, ville mit liv have artet sig bedre meget tidligere. Hvis bare jeg havde kendt Jesus fra starten, var jeg ikke havnet i alle de problemer. Hvis jeg ikke var blevet frelst, ville jeg nok være død i dag. Det er virkelig sandt. Men nu har jeg fred.

- Livet før og efter Jesus er to helt forskellige liv. For det første bliver man løftet op. For det andet får man en hjælp fra Gud, som man ikke kan få fra noget menneske. Nu har jeg hus og hjem og husdyr – og jeg har ingen gæld. Og på lørdag kan jeg holde bryllup for min datter!

 

Kilde: *) Verdenssundhedsorganisationen WHO (www.who.int). Undersøgelsen er fra 2010 (Tanzania) og fra 2001 (Danmark). Sidstnævnte bekræftes af Blå Kors (2007).

Fotos: Samuel André

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789