Folkemødeambassadører - Materialesamling

Mellem Himmel og Jords folkemødeambassadører

I Himmel & Jord teltet er en række kirkelige organisationer sammen om et program til Folkemødet. I vores telt er temaerne og debattørerne valgt af os, og ud fra de temaer, som vi finder vigtige.

Men der er også mange andre arrangører og debatter, som har arrangementer, hvor temaer og debattører interesserer os. Derfor har vi brug for jer som Folkemødeambassadører, som sammen med os fra organisationerne kan være med i debatterne rundt om på Folkemødet. For vi tror på, at vi med vores trosbaserede tilgang har noget vigtigt og frugtbart at bidrage med til den fælles debat!

Teologi og samfundsdebat kan hænge sammen og gør det på forskellige niveauer: Emner der er relevante for mig som individ af trosmæssige og etiske årsager. Sager som er relevante for Folketingspolitikere, og hvor vi kan bidrage med perspektiver og løsninger. Temaer som er relevante for andre, der ikke deler samme overbevisning som mig, men som angår os alle.  

De tre store temaer i Himmel & Jord teltet i 2016 er tros- og religionsfrihed, migration og flygtninge, og verdensmålene for bæredygtig udvikling og solidaritet med ulandene. Hvert af disse tre temaer er naturligvis store og komplekse. Hver af dem kræver en introduktion og at vi kender til facts, trends og hovedspørgsmål indenfor områderne. For at give en introduktion og vise hvor der er yderligere viden at hente, har vi samlet forskelligt materiale – både skrevet og podcast – om de tre emner.

Tros- og religionsfrihed

Hvad er problemet?

Retten til frihed i forhold til tro, tanke og religion og manglen på denne frihed udgør en kompleks problemstilling. I 53 ud af verdens 198 stater – dvs. 1/4 af alle verdens lande, hvor omkring 63% af jordens befolkning bor – var religionsfriheden i 2013 enten stærkt begrænset eller ikkeeksisterende (Pew Research Center 2015). Vi mener, at vi som kristne må engagere os i kampen for anerkendelse og respekt for tros- og religionsfrihed, blandt andet ved at fremhæve vores politikers ansvar i forhold til udviklings- og udenrigspolitik.

Hvilken vej går udviklingen?

Religiøse konflikter og konflikter om religion er tiltagende i alle regioner i verden undtagen Nord- og Sydamerika. Omfanget og alvoren i problemet er især i Mellemøsten og Nordafrika stigende efter de politiske omvæltninger i 2010 og 2011 (det såkaldte arabiske forår). Den seneste USCIRF rapport bekræfter det dystre billede, som medierne har tegnet af situationen i en række lande: Krænkelse af tros- og religionsfrihed er udbredt. Kriser og krige forårsager humanitære katastrofer i Mellemøsten, Nordafrika og landene omkring Chad-sø-bassinet. I disse situationer trædes rettigheder under fode, og tusinder forfølges eller mister livet på grund af deres tro og overbevisning. 

Hvad er hovedspørgsmålene?

Hidtil har frihedsrettigheder været et vigtigt element i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Hjælpen ydes med et skarpt blik for lande og regeringer, der viser respekt for menneskerettigheder og demokrati, eller til at styrke grupper i de lande, hvor rettigheder stækkes eller ikke respekteres. Udenrigs- og udviklingspolitisk har Danmark derfor et bredt erfaringsgrundlag, i hvordan rettigheder beskyttes.

Disse erfaringer kan bringes i spil for at adresse de nutidige krænkelser af tros- og religionsfriheden. Retten til at tænke frit og handle i forhold til sin samvittighed og tro er grundlæggende. Tros- og religionsfrihed er et bolværk mod ekstremisme, når den sikrer den enkeltes frihed til at antage eller forlade en religion. 

Tros- og religionsfrihed bør også være en vigtig indikator, når vi skal vurdere hvordan bistands- og udviklingsmidler skal fordeles: Vi ved nemlig, at hvor respekten for tros- og religion bliver mindre, der vokser diskrimination, social- og økonomisk eksklusion samt voldelige forfølgelser af religiøse mindretal. Omvendt, så er anerkendelsen og respekten for tros- og religionsfrihed blandt myndigheder og majoriteter en vigtig brik i udviklingen af fredelige og stabile samfund

Hvor kan jeg læse mere?

Migration og flygtninge

 

Hvad er problemet?

De seneste år har været præget af meget store antal flygtninge, især i kølvandet på borgerkrigen i Syrien og urolighederne i Nordafrika. I 2015 var 1 ud af 122 personer i verden en flygtning, hvilket svarer til ca. 60 millioner personer. Det er en trist rekord!

Hvilken vej går udviklingen?

Sidste år kom over 1 million mennesker som flygtninge til Europa, og omkring 11.000 personer fik anerkendt asyl i Danmark og yderligere 12.000 fik familiesammenføring. Vi mener, at der både er en humanitær og en teologisk begrundelse for at hjælpe flygtninge og fremmede.

I mange år har lokale menigheder engageret sig i modtagelsen af flygtninge og deres integration. Men vi har brug for al politisk fantasi og vilje for at løse den store udfordring, som ikke forsvinder af sig selv i Danmark.

 

Hvad er hovedspørgsmålene?

Danske politikeres respons har langt hen ad vejen været en retorik præget af frygt for det fremmede og spørgsmålet om velfærdsstaten. Men er der ikke andre muligheder? Med baggrund i vores teologiske tradition kan vi formulere en anden respons, som handler om kærlighed til det fremmede. Udgangspunktet bliver dermed et andet: medfølelse og hjælp. Resultatet bliver også et andet nemlig gæstfrihed i stedet for angst.

Hvor kan jeg læse mere?

Verdensmålene for bæredygtig udvikling og kirkernes rolle

Hvad er problemet?

Så sent som i år 2000 bemærkede sociologen Kurt Allen ver Beek efter et studie af udviklingslitteratur, at ’religion er et tabu i udviklingsdiskussionen’. Sådan er det ikke længere. Tvært imod er der en generel forståelse af, at religion og herunder kristendommen spiller en overordentlig stor rolle for social og økonomisk udvikling i det globale syd. Trosbaserede organisationer står for op mod 80% af uddannelse- og sundhedsydelser i verdens fattigste lande!

Samtidig har FN i 2015 vedtaget 17 nye mål for bæredygtig udvikling i perioden indtil 2030. Målene er både sociale, økonomiske og miljømæssige, og handler blandt andet om en række områder, som kirkerne altid har beskæftiget sig med – sundhed, uddannelse, ligestilling, fredelige og inklusive samfund. Spørgsmålet er nu hvilken rolle religion og kristendom spiller i opfyldelsen af disse mål?

Hovedkonklusionen i den internationale debat om religion, udenrigspolitik og udvikling er, at det er tåbeligt at ignorere den religiøse dimension i international politik og lokale udviklingsprocesser. Er religion en del af problemet må religion nødvendigvis også være en del af løsningen.

 

Hvilken vej går udviklingen?

Forskellige undersøgelser viser, at 80-90 % af befolkningerne i udviklingslandene betegner sig som religiøse. Religion former de værdier og holdninger, som mennesker navigerer ud fra. Desuden mener ca. 85 % af afrikanerne, at religiøse ledere har en positiv indflydelse i lokalsamfundene. Endvidere er tilliden til religiøse ledere meget højere i mange udviklingslande end tilliden til politikere.

Der er flere vigtige områder, hvor kristendommen spiller en rolle i forhold til udvikling. Hvis vi ser historisk på det så påvirker kristendommen – protestantiske former for missionskristendom – almindelige menneskers evne til at organisere sig, bedre uddannelse, bedre sundhed, og evnen til at løse konflikter uden voldelige midler.

Hvis vi ser på forandringer i forhold til kultur og selvforståelse, så er det områder, der berører traditioner, moral, etik, opdragelse, uddannelse, ligestilling og seksuelle spørgsmål, herunder reproduktiv sundhed, at kristendom gør en stor forskel. Her spiller det en stor rolle, hvad religiøse ledere mener, hvis der skal ske varige forandringer i lokalsamfund.

 

Hvad er hovedspørgsmålene?

Hvilke områder er det kirkerne kan bidrage til realiseringen af det gode liv for alle? Hvordan kan kirkerne bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling?

Hvor kan jeg læse mere?

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789