Statistik over danske missionsorganisationer

Oplysninger om danske missionsorganisations arbejdsfelter, indtægter, antal missionærer, publikationer m.m. herunder. Den nyeste oversigt er fra 2014 (indeholdende 2013-oplysninger), og indeholder indtægt, antal bidragydere, antal frivillige mm. 


Danske missionsorganisationer gør en vigtig forskel både i forhold til internationale kirkelige partnere og deres lokale arbejde i en række lande og i forhold til danske kirker og menigheder. Mission som opgave er permanent og universel, men missions rolle er kontekstuel og temporær.Missionsorganisationerne arbejder derfor sammen med lokale menigheder og partnere overalt på jorden. 

Med hensyn til danske kirker og menigheder spiller danske missionsorganisationer en rolle i forhold til kirkens mission. Det gør de ved at sætte lokale danske menigheder og kirker i forbindelse med kristne brødre og søstre andre steder, og ved at informere og delagtiggøre en stor gruppe danskere i internationalt kristent arbejde. Rapporten peger på, at der er mellem 30.000 og 60.000 danskere, som gennem missionsorganisationerne på den ene eller anden måde er engageret i internationalt kristent arbejde. Den folkelige danske forankring er vigtigt for missionsorganisationerne, både i forhold til mandat, fundraising og medleven. I forhold til mandat fordi en folkelig forankring giver organisationerne en stemme på vegne af en gruppe personer. I forhold til fundraising fordi organisationerne er frie kirkelige organisationer, dvs. de modtager ikke ligningsmidler, men lever af de gaver, som individuelle personer stiller til rådighed for arbejdet. I forhold til medleven i den forstand, at organisationerne udgør et netværk for personer og menigheder, der er engageret i internationalt kirkeligt arbejde, og som gerne vil virke i samarbejde med kristne brødre og søstre i andre kontekster.

Rapporten viser, at det antallet langtidsudsendte er faldet med 18% i en 5 års periode, og i 2013 udgør i alt 169 personer. Der er ikke et tilsvarende fald i antallet af korttidsudsendte, om end antallet af disse svinger meget mere fra år til år, og sidste år udgjorde 194 personer. Sammen med de midler, som organisationerne stiller til rådighed for missionsarbejdet sammen med partnerne -  både egne midler (186,5 millioner kroner) og offentlige tilskud udgør (36,6 millioner kroner) – kan venskabet blive til konkrete projekter, der forandrer menneskers hverdag. Disse projekter spænder fra menighedsopbygning, skole og sundhedsarbejde, jordbrugsprojekter, og humanitær indsats. I forhold til internationale kirkelige partnere og de lokale kirker og menigheder i andre lande betyder danske organisationers arbejde, at venskabet mellem danske og andre menigheder også er udsendte og konkrete projekter.

På den måde bidrager organisationerne til hele kirkens mission, som er et integreret hele af både ord og handling. Netop sammenhængen mellem de forskelle opgaver – forkyndelse, fællesskab, diakoni, nødhjælp og fortalervirksomhed – er hvad der er det specielle ved missionsorganisationerne, for alle dele hører med til den glædelige forskel, som er visionen i det kristne budskab.

2015

Download dataark her

2014

Download detaljeret medlemsrapport og dataark her: Medlemsstatistik_for_Dansk_Missionsråd_2014_-_fuld.pdf 

Søger du ældre oversigter? Se nedenfor: 

 

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789