DMR og DMRU starter proces om mulig sammenlægning

Tirsdag den 25. april 2017 stemte først medlemsorganisationerne i Dansk Missionsråd (DMR) og senere medlemsorganisationerne i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) ja til et forslag om at arbejde hen imod en mulig sammenlægning af de to paraplyorganisationer.

Følgende tekst blev vedtaget på henholdsvis Dansk Missionsråds repræsentantskabsmøde og Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings generalforsamling:
”Den igangværende proces om tættere fællesskab mellem DMRU og DMR skal munde ud i en sammenlægning til én organisation. Repræsentantskabet/generalforsamlingen giver bestyrelsen mandat til sammen med DMRU’s/DMR’s bestyrelse at nedsætte et sammenlægningsudvalg, der skal fremkomme med forslag til struktur, vedtægter, medlemsforhold, økonomi og strategi for en sammenlagt organisation. Dette sammenlægningsudvalg kan indhente eksterne personer til opgaver i forbindelse med udarbejdelsen af sammenlægningsforslaget. Forslaget skal foreligge til afstemning ved repræsentantskabsmødet/generalforsamlingen april 2018.”

Fælles historie

Siden 1912 har alle danske missionsselskaber haft en fælles repræsentation i Dansk Missionsråd. DMR arbejder med at fremme samarbejdet omkring mission, at varetage fælles interesser i forhold til danske og udenlandske myndigheder samt at repræsentere danske missionsorganisationer i forhold til internationale netværk og organisationer. Derudover arbejder DMR med at udbrede kendskabet til og forståelsen for mission i dansk kirkeliv.

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling udspringer af Dansk Missionsråd og blev i 1986 oprettet som en selvstændig organisation. DMRU er et fælles, professionelt projektkontor, der hjælper medlemsorganisationerne til at udarbejde projektansøgninger og forvalte statslige bevillinger fra Danida. DMRU forvalter således en pulje på 13,3 millioner kroner (i 2017) for Danida, der støtter medlemsorganisationernes sydpartnere i kirkeligt udviklingsarbejde over hele verden. Derudover administrerer DMRU puljen Genbrug til Syd.

Fælles fremtid

DMR har i dag 29 medlemsorganisationer, mens DMRU har 32, heraf er mange organisationer medlem begge steder. Der er tale om en bred medlemskreds med både større organisationer og mindre frivillige foreninger, der alle er præget af et solidt bagland i Danmark og langvarige partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer over hele verden.

I de senere år er der kommet et tættere fællesskab og øget samarbejde mellem DMRU og DMR. Det gælder blandt andet inden for temaer som religion og udvikling, menighedsbaseret diakoni samt tros- og religionsfrihed. Samtidigt er der i begge paraplyorganisationer fælles mål og mening i arbejdet med integreret mission forstået som diakoni, fortalervirksomhed og forkyndelse. Derfor er det med forventningen om et godt og frugtbart resultat, at de to paraplyorganisationer nu – med medlemsorganisationernes støtte - har taget første skridt mod en mulig sammenlægning.

Nye bestyrelsesformænd

Både DMR og DMRU fik desuden nye bestyrelsesmedlemmer og begge bestyrelser fik nye formænd.

Hos DMR består bestyrelsen således af: Poul Erik Knudsen, formand (Mission Afrika, Danmission og Areopagos), Sune Skarsholm (Promissio, Den Danske Israelsmission og Brødremenighedens Danske Mission), Hanne Rosenberg (Danmission), Robert Refslund-Nørgaard (Luthersk Missionsforening), Finn Kier-Hansen (Lærernes Missionsforening) og Bøje Pedersen (Baptistkirken).

DMRUs bestyrelsen består af: Jørgen Bøytler, formand (Brødremenighedens Danske Mission), Linda Holst Pedersen (Promissio), Anitha Tind (Apostolsk Kirkes Mission), Anders Bjørnkjær-Nielsen (Mission Afrika), Poul Michael Fanøe (OM Danmark), Hugo Martinussen (Assist) og Poul Winther Kristensen, suppleant (Afrika InTouch).


For mere information kan de to ledere kontaktes.

Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær, Dansk Missionsråd, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 6167 8272 eller Peter Blum Samuelsen, sekretariatschef, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., +45 8172 4001

 

SIDSTE NYT

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet

tirsdag, 5. september 2017

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og...

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017

mandag, 28. august 2017

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017   leder efter gode kirkelige initiativer. Send...

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship

mandag, 28. august 2017

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship Vær...

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789