Etablering af tværpolitisk tros- og religionsfrihedsnetværk blandt danske Folketingspolitikere

I fredags samledes 7 medlemmer af Folketinget fra forskellige partier på tværs af det politiske spektrum, med den fælles hensigt at styrke tros- og religionsfriheden i dansk udenrigs- og udviklingspolitik.

Aldrig har så mange mennesker været på flugt på grund af deres tro som i dag. Vi hører om muslimer, der undertrykkes af buddhister i Myanmar, om kristne der forfølges i Irak og Syrien af Islamisk Stat og i Nigeria af Boko Haram, og om kristne militsers forfølgelse af muslimer i Den Centralafrikanske Republik.

I et globalt perspektiv er det ikke entydigt, hvem er undertrykker, og hvem der undertrykkes. Men det er tydeligt, at den generelle udvikling for tros- og religionsfrihed er negativ: I 27% af verdens 193 lande var der i 2013 høje eller meget høje restriktioner fra myndighederne på religionsfrihed. I disse lande bor 63% af verdens samlede befolkning. Hvis vi medregner socialt pres fra individer og grupper på religiøse minoriteter, så levede 77% af verdens befolkning i 2013 i lande med et højt eller meget højt pres på tros- og religionsfrihed. Der er tale om et massivt og komplekst problem.

I sammenligning med andre rettigheder har tros- og religionsfriheden til tider oplevet en stedmoderlig behandling. Nogle steder i et sådant omfang, at tros- og religionsfriheden er blevet kaldt den forældreløse rettighed. Politikerne bag dette netværk ønsker derfor at løfte tros- og religionsfriheden op på niveau med de øvrige menneskerettigheder. Det gælder både hjemligt og i den danske udenrigs og udviklingspolitik. 

Tros- og religionsfriheden, som den er præsenteret i FN’s menneskerettighedskonvention artikel 18, er anerkendelsen af, at alle kan tænke og tro, som de vil. Denne ret indebærer også retten til at ændre sin tro eller til ikke at have nogen tro, og er en hjørnesten i et demokratisk samfund. 

Skiftende regeringer har på forskellige vis bokset med udfordringen om, hvorledes man kan arbejde for at fremme denne helt centrale rettighed i udenrigs- og udviklingspolitikken. Formålet for netværket er således at bringe politikere fra hele det politiske spektrum sammen med forskere og civilsamfundsorganisationer i en fælles informeret dialog, om hvorledes tros- og religionsfriheden kan styrkes, og hvordan dette arbejde gribes an i lignende nationale og internationale netværk.

Daniel Toft Jakobsen, formand for netværket siger: ”Jeg er glad for, at så mange partier allerede er repræsenteret i netværket. Trosfrihed for kristne, muslimer, ateister og alle andre er heldigvis noget som vi kan samles om at fremme på tværs af partier på Christiansborg”

Stiftende medlemmer af netværket: Daniel Toft Jakobsen (Soc.dem.), Mette Bock (Liberal Alliance), Christian Juhl (Enhedslisten), Ulla Sandbeck (Alternativet), Yildiz Akdogan (Soc. dem), Mette Hjermind Dencker (Dansk Folkeparti), Christina Egelund (Liberal Alliance). 

Hvem står bag? Det tværpolitiske tros- og religionsfrihedsnetværk er stiftet i samarbejde mellem medlemmer af Folketinget, Dansk Missionsråd og Institut for Menneskerettigheder. 

Dansk Missionsråd er en paraplyorganisation for 32 danske missionsorganisationer. Dansk Missionsråd arbejder ud fra kristen mission forstået som forkyndelse, nye fællesskaber og arbejde for at ændre verden. En række medlemsorganisationer støtte af Dansk Missionsråd arbejder direkte med forfulgt kristen i forskellige lande. 

Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution, der har mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet. Med udgangspunkt i tros- og religionsfrihed som en basal menneskeret har Institut for Menneskerettigheder udarbejdet en række anbefalinger til regeringens arbejde. 

SIDSTE NYT

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet

tirsdag, 5. september 2017

Ny bog: Go - min ultimative guidebog før, under og...

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017

mandag, 28. august 2017

Kristeligt Dagblads Initiativpris 2017   leder efter gode kirkelige initiativer. Send...

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship

mandag, 28. august 2017

Moving in the Spirit - Called to transforming Discipleship Vær...

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789