Valgprocedurer

Uddrag fra Dansk Missionsråds vedtægter §15.

§ 15   Bestyrelsens udpegning 

stk. 1 Bestyrelsen, som består af formand, to næstformænd og yderligere 3 medlemmer, vælges af repræsentantskabet for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal i sin sammensætning afspejle den fælleskirkelige, frikirkelige og folkekirkelige sammensætning.

stk. 2 I tilslutning til valg af bestyrelse vælger repræsentantskabet 3 suppleanter for bestyrelsens medlemmer.

stk. 3 Bestyrelsens valgperiode går fra en 1. maj til en 30. april.

stk. 4 Senest 6 måneder før det repræsentantskabsmøde, hvor ordinært valg skal finde sted, nedsætter bestyrelsen et udvalg på 3 medlemmer, hvem det påhviler at forberede valghandlingen. Udvalget skal indkalde kandidatforslag, som skal være udvalget i hænde senest 2 måneder før valghandlingen skal finde sted. Er der på dette tidspunkt ikke foreslået et tilstrækkeligt antal kandidater, skal udvalget supplere kandidatlisten således, at denne omfatter det fornødne antal kandidater. Hvis en suppleant indtræder i bestyrelsen vælges en ny suppleant på førstkommende repræsentantskabsmøde.

stk. 5 Repræsentantskabet kan fastsætte nærmere regler for valghandlingens afvikling, ligesom det kan fastsætte regler for sikring af bestyrelsens repræsentativitet.

Vedtaget ved ordinære repræsentantskabsmøder den 18. april og 21. november 2001 

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789