Målsætning for DMR-fællesskabet 2016-2018

Målsætningen er en beskrivelse af de områder, som DMR-fællesskabet vil arbejde med i de næste to år. Det er de områder, hvor vi vil stå til regnskab for medlemsorganisationerne, og derfor et værktøj til at vurdere og evaluere de aktiviteter, som DMR står for.

Processen er, at repræsentantskabet gennem debatten inddrages i prioriteringen af DMR’s opgaver, bestyrelsen godkender målsætningen, og sekretariatet og bestyrelsen kan derefter rapportere tilbage til MO’s repræsentanter det efterfølgende år.

Fokusområder

Udviklingen i medlemsorganisationerne er præget af en omdefinering af missionsopgaverne i disse år. Medlemsorganisationerne rapporterer om færre udsendte, flere volontører, færre gavegivere, flere genbrugsbutikker og frivillige, færre bistandsmidler, udfordringerne på ’den danske bane’ med vanskeligheden ved folkelig formidling af missionsarbejdet og (især folkekirkens) lave engagement i international mission.

I medlemssamtalerne var der seks områder, hvor jeg sammen med medlemsorganisationerne identificerede fælles udfordringer for organisationerne i DMR-fællesskabet:

  • Tros- og religionsfrihed for forfulgte kristne
  • Integreret mission & mission og menighedsudvikling
  • Udsendte medarbejdere, familier og volontører
  • Formidling af missionsorganisationernes arbejde og betydning
  • Teologisk uddannelse i det globale syd
  • Mødet med islam
  • Ledelse

Roller

Medlemsorganisationerne ser DMR som et økumenisk erfarings-, samtale- og inspirationsforum. DMR er med andre ord i høj grad en netværksorganisation, som skaber relationer og faciliterer erfaringsudveksling og inspiration mellem organisationerne, i forhold til myndigheder, og til det bredere bagland for internationalt kirkeligt arbejde.

1. DMR er et erfarings- og videnscenter

DMR-fællesskabet er et erfarings- og videnscenter i forhold til international mission. Den vigtigste måde, som DMR i praksis kan være et sådant erfarings- og videnscenter på, er gennem et antal fora, udvalg og grupper. Fora, udvalg eller erfa-grupper, der arbejder for medlemsorganisationerne under Dansk Missionsråd (DMR), har i udgangspunkt fokus på fælles udfordringer og problemstillinger.

2. DMR kommunikerer omkring mission

DMR formidler erfaring og inspiration fra international kristendom og mission til danske MO’er og det bredere kirkelige bagland.

3. DMR er fælles platform for fortalervirksomhed

DMR-fællesskabet er en fælles platform i forhold til den bredere kirkelighed samt i forhold til myndigheder. På dette område skal produktet fra de forskellige gruppers arbejde omsættes

4. DMR servicerer små organisationer

DMR hjælper små organisationer med administration og gaveregnskab, jf. vedtægterne for DMR.

Aktiviteter

For at udfylde sine forskellige roller har DMR en række aktiviteter. For at være erfarings- og videnscenter vil DMR fortsat facilitere en række fora og grupper, som fokuserer på erfaringsopsamling og vidensformidling i forhold til en række områder:

  • Studieudvalg: Udvalget følger internationale og nationale debatter om mission, og formidler missionsteologisk tænkning til medlemsorganisationerne og andre interesserede.
  • konomierfa: Økonomierfa understøtter det administrative arbejde i missionsorganisationerne
  • Forum for udsendte, familier og volontører: Denne gruppe fokuserer på håndteringen af udsendte medarbejdere både personalemæssigt og strategisk
  • Kommunikationsforum: Formidlingen af missionsorganisationernes arbejde i et bredere kirkeligt bagland og i sekulære medier
  • Forum for integreret mission, mission og menighedsliv: Udbredelse af integreret missionstænkningen, som vægter sammenhængen mellem evangelisation og social transformation i kristen mission. Dette forum fokuserer desuden på missionsprojekter, som har et klart menighedsudviklende aspekt.
  • Forum for teologisk uddannelse i det globale syd: At samle, dokumentere og formidle erfaring fra danske medlemsorganisationer i forhold til teologisk uddannelse i det globale syd, herunder kapacitetsopbygning blandt partnere.

Som en del af DMR’s opgave med i forhold til erfarings- og videnscenter er kontakten til den internationale missionsdebat vigtig:

  • Repræsentation i danske og internationale missionsfora:
    • Kirkernes Verdensråd (gennem kommissionen CWME)
    • European Evangelical Alliance Missions Commission
    • European Ecumenical Missions Commission
    • Udviklingen internationalt omkring mission på tværs af konfessionelle grænser

For at kommunikere omkring mission og international kristendom til MO’er og det bredere kirkelige bagland vil DMR:

  • Udgive Ny Mission, 300 + s. årligt om international mission
  • Fortsat udgive bøger om relevante emner
  • Oversættelse af internationale missionsdokumenter
  • Formidling af integreret mission til menigheder og pr i forhold til engagement i international mission
  • Drive nyhedsbrevet Kirken Update
  • Aktivt bruge Facebook
  • Bidrage til debat og analyser i elektroniske og trykte medier
  • Fortsat engagement i fleksibel master i religions- og kulturmøde
  • Arrangere studiedage/seminarer i samarbejde med teologiske uddannelsesinstitutioner
  • Arrangere studiedage i stifterne og ved MO’ers årsmøder og visionsdage
  • Engagere sig i og bidrage til programmet omkring Kirkedage
  • Arrangere årlige debatter og møder på Folkemødet
  • Bidrage til unges missionsengagement gennem støtte til MissionNet konferencer

Som platform for fælles fortalervirksomhed i forhold til offentligheden og myndigheder vil DMR gøre følgende:

  • Tros- og religionsfrihed: Fungere som sekretariat for det tværpolitiske netværk af folketingspolitikere, som ønsker at arbejde med tros- og religionsfrihed. Samle erfaringer fra skandinaviske og internationale partnere på området. Dokumentere og formidle erfaringerne med danske organisationers arbejde inden for tros- og religionsfrihedsområdet. Producere materialer til det kirkelige bagland.'

Målet er:

  • Religionsfrihed som rettighed i forhold til udviklingspolitik
  • Religionsfrihed som prioritet i udenrigspolitik

 For at hjælpe organisationer vil DMR:

  • Udvikle vedligeholde fælles etiske retningslinjer, policy papers og ’best practice’ beskrivelser:
    • Best practice for udsendte og familier
  • Hjælpe små organisationer med administration og gaveregnskab for små organisationer mod timebetaling
  • Administration af to små fonde
  • Adgang til ressourcer (fx pension, missionærhåndbogen og forsikringer, undersøgelse af løn- og personalepolitik)

 

TILMELDING TIL NYHEDSBEV

BESTIL NY MISSION

logo neg

BLIV OPDATERET PÅ:

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789