Aktiviteter og ressourcer
Dansk Missionsråds formål har fra starten i 1912 været følgende: a) at fremme samarbejdet omkring mission og derved at tjene til fremmelse af den økumeniske enhed; b) at varetage fælles interesser i forhold til danske og udenlandske myndigheder; c) at repræsentere danske missionsorganisationer i forhold til internationale netværk og organisationer; d) at udbrede kendskabet til og forståelsen for mission i dansk kirkeliv.
For at opfylde dette formål har Dansk Missionsråd en bred vifte af aktiviteter og ressourcer: halvårlige repræsentantsskabsmøder, studiedage, og erfagrupper for ansatte i missionsselskaberne fremmer formål a). Formål b) og c) varetages gennem kronikker og debatter, henvendelser til myndigheder, og gennem sendelse af repræsentanter til konferencer. Endelig er der vores tidsskrift, Ny Mission, som såvel sammen med Missionsrådets studieudvalg fremmer formål d).