Dansk Missionsråd - et fællesskab om mission
Kristen mission er forkyndelse, nye fællesskaber og arbejde for at ændre verden. Siden 1912 har alle danske missionselskaber haft en fælles repræsentation i Dansk Misssionsråd. Baggrunden for dannelsen af Missionsrådet var den store missionskonference i Edinburgh 1910, hvor en af konferencens anbefalinger var oprettelsen af nationale missionsråd.
Formålet med Missionsrådet har fra begyndelsen været: a) at fremme samarbejdet omkring mission og derved at tjene til fremmelse af den økumeniske enhed; b) at varetage fælles interesser i forhold til danske og udenlandske myndigheder; c) at repræsentere danske missionsorganisationer i forhold til internationale netværk og organisationer; d) at udbrede kendskabet til og forståelsen for mission i dansk kirkeliv.
For at opfylde dette formål har Dansk Missionsråd en bred vifte af aktiviteter: halvårlige repræsentantsskabsmøder, studiedage, og erfagrupper for ansatte i missionsselskaberne fremmer formål a). Formål b) og c) varetages gennem kronikker og debatter, henvendelser til myndigheder, og gennem sendelse af repræsentanter til konferencer. Endelig er der vores tidsskrift, Ny Mission, som såvel sammen med Missionsrådets studieudvalg fremmer formål d).
Læs mere i Dansk Missionsråds præsentationsfolder her