Fonde & Legater
Dansk Missionsråd forvalter to legater hvoraf det ene kan søges:
- Aktionsfond til Kristelig U-landshjælp og økumenisk kirketjeneste (AUK): Fondens formål er at virke for arbejde, der udøves i Danmark eller udlandet ud fra kirkelige og økumeniske synspunkter. Der kan ydes støtte til hospitaler, sygehjem, alderdomshjem, børnehjem, kirke- og menighedsarbejde; udsendelse af missionærer; eller aflønning af missionærer. Der er ikke nogen bestemt ansøgningsfrist, men ansøgninger behandles løbende, og typisk behandles indkomne ansøgninger hver tredje måned. Ved indgivelse af ansøgning skal der ud over projektbeskrivelsen vedlægges budget, andre tilsagn om støtte og en plan for hvordan resultaterne af projektet kan formidles i en kirkelig sammenhæng i Danmark. Den sidste del er vigtig for vurderingen af projektet, og alle projekter skal indeholde en sådan formidlingsdel. Læs mere om legatet i dets fundats - se fundats her
-
Legat for gamle Kristne Missionærer (kan IKKE søges men uddeles efter behov af Dansk Misssionsråds bestyrelse): Et antal portioner er årligt til uddeling blandt gamle, værdige og trængende missionærer fra Dansk Missionsråds medlemsorganisationer. Læs mere om legatet i dets fundats - se fundats her
Dansk Missionsråd modtager derudover gerne ansøgninger til konkrete enkeltprojekter, som er relateret til missionsarbejdet i danske missionsorganisationer. Henvendelse bedes rettet til generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen