 |
Børkop Højskole - Indre Missions Bibelskole (Danmark) Børkop Bibelskole tilbyder 5 måneders kurser, der særligt har fokus på bibelundervisning. Udover de lange bibelskoleophold, kan man også besøge skolen for kortere kurser og seminarer. Opslag om disse lægges ud på hjemmesiden.
|
 |
Carsten Niebuhr Instituttet (Danmark) Instituttet, som er en del af Københavns Universitet, beskæftiger sig med Den nære Orient og herunder de religiøse forhold. Blandt fagområderne er arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk. |
 |
Center for Afrikastudier (Danmark) Centret under Københavns Universitet sigter mod at give studerende kendskab til Afrika herunder kontinentets religiøse forhold. Mulighed for 1-årig diplomuddannelse, 2-årig master-uddannelse og enkelte fag i kombination med andre institutters fagudbud. |
 |
Center for Mellemøststudier (Danmark) Centret hører under Syddansk Universitet, Odense, og tilbyder i relation til Mellemøsten undervisning i bl.a. religion, samfundsforhold og sprog. Tilbyder åbne uddannelser samt master- og kandidatuddannelser. Foredrag kan bestilles. |
 |
Center for Multireligiøse studier (Danmark) Centret på Århus Universitet har som formål at beskrive, analysere og fortolke den globale og nationale multireligiøse udvikling. Der tilbydes lejlighedsvis kortere kurser og seminarer.
|
 |
Dansk Bibel Institut (Danmark) Privatejet teologisk uddannelsesinstitution, der bl.a. lægger hus til en tværkulturel missionsuddannelse samt enkelte temadage og kurser om mission. DBI har i 2010 åbnet en ny étårig kristendomsuddannelse (hent folder). DBI har et evangelisk-luthersk grundlag. |
 |
Diakonhøjskolen (Danmark) Uddanner diakoner på en pædagoglinje, en social- og sundhedslinje og på et efteruddannelseskursus. Underviser kirkelige socialarbejdere fra Asien, Afrika og Østeuropa i diakoni, demokrati og ledelse. |
 |
Discipel Trænings Skole – UMO (Danmark) Den internationale, tværkirkelige missionsorganisation Ungdom Med Opgave tilbyder på sit center ved Randers bibelskoleophold med missionssigte. Opholdet varer seks måneder og er en kombination af undervisning og outreach. |
 |
Folkekirke og religionsmøde (Danmark) Folkekirkeligt stiftssamarbejde, der har til formål at styrke folkekirkens møde med andre religioner. Tilbyder bl.a. foredrag og korte kurser om islam, nyreligiøse bevægelser og religionsteologi. |
 |
IKON (Danmark) IKON tilbyder en uddannelse i dialog under overskriften "Dialogpiloterne." Uddannelsen består indtil videre af en uges undervisning og workshops i Århus og en opfølgende weekend. |
 |
International Apostolsk Højskole (Danmark) På Apostolsk kirkes højskole i Kolding kan man i et internationalt miljø tage et 2-årigt bibelskoleophold eller kortere ophold af 3 eller 6 måneder. Skolen har bl.a. fokus på mission. |
 |
Islamisk-Kristent Studiecenter (Danmark) Selvejende institution i København drevet af muslimer og kristne i fællesskab. Blandt centrets tilbud er kurser, foredrag, debatcafeer, dialoggrupper og akademisk undervisning i samarbejde med Københavns Universitet. |
 |
KFS' Ledertræningscenter (Danmark) Opholdet varer ni måneder og består af undervisning på centret i Ødsted samt team-praksis på gymnasier, handelsskoler og i KFS-grupper rundt omkring i landet. For dem der lige har afsluttet en gymnasieuddannelse eller lignende. |
 |
KIVIK (Danmark) Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom i Århus har til formål at oplyse om islam og forholdet mellem islam og kristendom. Det sker bl.a. gennem undervisning, foredrag og kurser.
|
 |
København Teologiske Fakultet (Danmark) Fakultetet tilbyder en fleksibel master, der er en efteruddannelse skræddersyet til den enkeltes behov. Denne kan gennemføres i løbet af et år på fuld tid. |
 |
Luthersk Missionsforenings Højskole (Danmark) Højskolen udbyder forskellige lange kurser: Bibel- og højskolelinjen/musiklinjen (5 måneder), en 1-årig bibelskolelinje (10 måneder) samt bibel- og integrationslinje, der henvender sig til nydanskere. Derudover enkelte kortere kurser. |
 |
Menighedsfakultetet (Danmark) Privatejet teologisk uddannelsesinstitution, der med et evangelisk-luthersk udgangspunkt udbyder enkelte fag samt temadage og kurser i missionsrelaterede emner. |
 |
Pinsevækkelsens højskole (Danmark) På Pinsevækkelsens højskole i Mariager kan man tage 1-årige bibelskoleophold med bibellinje, musiklinje og kunstlinje. Eleverne arbejder ikke bare med sig selv, men giver også videre, eksempelvis via børnearbejde, menighedsplantning eller skoleforedrag. |
 |
RUC - Internationale Udviklingsstudier (Danmark) Modulerne i udviklingsstudier kan indgå i bachelor- og kandidatuddannelser på Roskilde Universitets Center eller andre universiteter. Faget består af tre faglige moduler af hvert et halvt års varighed samt et valgfrit praktikmodul ligeledes bestående af et halvt år. |
|
|
 |
Teologisk Pædagogisk Center (Danmark) Centret i Løgumkloster tilbyder efteruddannelse inden for folkekirken med henblik på varetagelse af kirkens opgaver i det moderne samfund. Der tilbydes både internatkurser og dagskurser. |
 |
Tværkulturel Missions Uddannelse (Danmark) TKM-uddannelsen drives af Dansk Bibel Institut i samarbejde med fire kirkelige organisationer. Målet er at udruste til mission i Danmark og udlandet. TKM-uddannelsen består af en 1-årig basisuddannelse i teologi og tværkulturel mission og en 4-årig bacheloruddannelse i teologi og tværkulturel mission. |
 |
Tværkulturelt Center (Danmark) Den folkekirkelige organisation har til formål at inspirere til en aktiv og kreativ integrationsindsats med udgangspunkt i en kristen livsforståelse. Der tilbydes konferencer, temadage, studieture m.m. |
 |
Aalborg Universitet - Multimedier (Danmark) Med henblik på cand.it.-graden i multimedier udbydes et særligt forløb rettet mod studerende fra fagene religionsvidenskab, teologi, filosofi og idéhistorie. Fokus på anvendelse af IT til formidling af temaer vedrørende livssyn.
|