Engageret generalsekretær søges til Dansk Missionsråd med start 1.1. 2020

Har du evner som netværker, kommunikator, inspirator & administrator og har du samtidig et engagement i udbredelsen af kirkens budskab nationalt og internationalt har vi brug for dig til at lede og navigere netværksorganisationen Dansk Missionsråd gennem nuværende og kommende udfordringer.

Du skal have følgende personlige egenskaber:

• Du skal have evner til at skabe kontakt og kommunikere med andre.

-          Det gælder i forhold til medlemsorganisationerne i form af tilrettelæggelse af kurser, møder og konferencer med fokus på medlemsorganisationerne arbejder med mission og udvikling.

-          Det gælder i forhold til den brede danske offentlighed, hvor du skal være med til at informere om arbejder med mission og deltage i debatten om kirke, mission og udvikling.

-          Det gælder i forhold til at deltage i internationalt kirkeligt arbejde inden for mission i nordiske, europæiske og globale netværksorganisationer og formidle indsigt herfra tilbage til en dansk sammenhæng.

• Du skal udvise personligt engagement i udviklingen af organisationen. Du skal evne at sætte en retning og gå i spidsen for udviklingen i samarbejde med bestyrelsen og medlemsorganisationerne.
• Du kommer til at arbejde relativt selvstændigt hvorfor det er afgørende, at du er i stand til at håndtere en bred vifte af opgaver; tilrettelæggelse af møder, kontakt til samarbejdspartnere, overblik over økonomi, sociale medier, undervisning o.a.
• Du må kunne trives i udfordrende situationer og have den fornødne fleksibilitet til at arbejde i en lille organisation, hvor der er handlefrihed og bemyndigelse til at træffe beslutninger
• Du skal være i stand til at overholde tidsplaner og deadlines og lede både et mindre sekretariat bestående af en kommunikationsmedarbejder på deltid, en bogholder på deltid, fleksjobber og studentermedarbejder. Du leder også i forskellige udvalg og fora sammen med medlemsorganisationernes medarbejdere.
• Du har en teologisk faglighed/interesse med fokus på kirke, mission og udvikling

Om den organisation, du bliver ansat i;

Dansk Missionsråd har siden grundlæggelsen i 1912 været paraplyorganisation for folkekirkelige og frikirkelige missionsorganisationer. Som generalsekretær kommer du til at varetage funktioner inden for netværksdeling, missionsteologisk refleksion, erfaring- og videnscenter, fortalervirksomhed og public affairs, ligesom vi har en service- og indsamlingsfunktion for vore medlemsorganisationer.

Baggrunddokumenter; Værdigrundlag for Dansk Missionsråd, Vedtægter og Målsætning for 2019-2021 ses på hjemmeside; https://www.dmr.org/

Du vil blive tilbudt;

• En fuldtidsstilling med 37 timer om ugen – noget fordelt på skæve tidspunkter og weekender. Nogen rejseaktivitet må forventes. Aflønning efter aftale og kvalifikationer.
• Arbejdssted er Peter Bangsvej 5B, 2000 Frederiksberg – i et kontorfællesskab med en række andre kirkelige organisationer på Diakonissestiftelsen. Mulighed for aftale om hjemmearbejdsplads 1-2 dage om ugen

Kontakt og ansøgning;

Spørgsmål kan stilles til formand for bestyrelsen, provst Poul Erik Knudsen – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 5129 5995. Ansøgning inkl. cv og relevante bilag sendes ligeledes hertil; Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frist for ansøgning; 29. oktober 2019 – 1. samtale afholdes d. 8. november i København. Evt. 2. samtale samme sted d. 19.11. 2019. Imellem samtalerne foretages en DISC personprofil analyse af Evidentia.

Religionsanalyse: Fortsat pres på Indiens minoriteter

Præsident Narendra Modi har formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har Modis religiøst-nationalistiske politik klart vundet over tidligere tiders sekulære visioner, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I torsdags, den 23. maj, forelå resultatet af afstemningen i forbindelse med det indiske parlamentsvalg. Baggrunden for og diskussionspunkterne i den politiske situation i Indien skal i høj grad søges i den demografiske sammensætning af befolkningen, hvor etniske, kastemæssige, religiøse og politiske sympatier og prioriteter samvirker og betyder et yderligere opdelt samfund.

Valget er i sig selv en bedrift: Verdens folkerigeste demokratiske nation afholdt valg i en periode på seks uger, med omkring 900 millioner afgivne stemmer ud af den samlede befolkning på 1,3 milliarder, titusindvis af valgsteder og tusind partier lige fra de store, velkendte nationale partier som det hindunationalistiske BJP (Bharatiya Janata Party, regeringsparti) og Kongrespartiet (Indian National Congress Party, førende oppositionsparti) til de mere ukendte og regionale partier med fantasifulde navne som ’Stay Awake Party’, ’Indian Lovers’ Party’, og ’Pyramid Party of India’.

Positivt er det også, at volden i forbindelse med valget ser ud til at have været lavere end tidligere valg, og der er kun få rapporter om voldelige optøjer med dødsfald som følge.

Hindunationalismen vandt

Hvad betyder det indiske valg? Det regerende hindu-nationalistparti BJP har fokuseret på at mobilisere den befolkningsgruppe, som udgør flertallet i Indien – hinduer – for at sikre sig, at dette forskelligartede religiøse flertal også bliver et nationalt politisk flertal af hinduer. Oppositionen har fokuseret på at forhindre dette.

BJP’s udfordring er, at hinduer i Indien er en sammensat gruppe: forskellige kaster, forskellige socioøkonomiske vilkår, forskellige sprog og regionale interesser. Oppositionens taktik har derfor været at mobilisere kaster, lingvistiske grupper, etniske grupper og religiøse minoriteter på tværs af den nationale hinduidentitet. BJP’s taktik virkede bedst denne valgkamp, og præsident Narendra Modi fra BJP har vundet 303 af parlamentets 542 sæder, og har dermed klar majoritet.

I 2014 vandt Modi for første gang majoriteten i det nationale parlament, og med dette års valg har han fået et yderligere styrket mandat til at fortsætte sin hindunationalistiske politik. Derfor kunne han torsdag opfordre oppositionen til ’med ydmyghed at acceptere deres nederlag’.

Minoriteter og oppositionspartiet Kongrespartiet har spillet på frygten for yderligere forringelser af forhold for alle andre end hinduer som en konsekvens af hindunationalistpartiet fremgang. Betegnelser som ’termitter’ for illegale migranter i Indien har været en del af BJP-ledernes retorik gennem valgkampen, ligesom frygt for terrorisme – specielt islamisk inspireret terrorisme og nordindisk separatisme – har været centrale temaer.

Fra sekulær til religiøs-nationalistisk stat

Sammen med Modis personlige karisma har den hårde retorik i forhold til minoriteter og mistænkeligheden mod migranter sikret valgsejren på trods af stigende arbejdsløshed og dårligere økonomiske nøgletal specielt i den vigtige landbrugssektor i de seneste år.

Med andre ord har Modi formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har BJP’s religiøst-nationalistiske retorik og politik klart vundet over tidligere tiders sekulære indiske politiske vision, som lå bag den indiske konstitution efter uafhængigheden.

Dette skifte har i det forløbne ti år haft stor betydning for forståelsen af hinduisme i Indien: I modsætning til mange andre religiøse traditioner har hinduisme ingen samlende figur, ingen fælles skrifter, ingen fælles religiøse riter eller nogen fælles etik.

Men med BJP’s nationalistiske tænkning og retorik er der sket et skifte i synet på hinduismen som sådan mod en klarere defineret fælles tradition, som kan anerkendes og propaganderes, og som gennem de økonomiske programmer, der støtter kaster, kan bruges socioøkonomisk til at forme et mere hinduistisk samfund. Sammen med en liberalisering af økonomien betyder en stærk samlet ide om hinduisme som en fælles kulturel og religiøs tradition, at forskellige kaster og etniske gruppers interesser underordnes den samlede fælles vision om et hinduistisk Indien.

Yderligere pres på minoriteter

Hvad betyder valget og BJP’s fortsatte politiske lederskab for Indiens mange minoriteter? Siden 1980 er andelen af muslimer i parlamentet faldet støt, og BJP’s succes har forventeligt nok ikke ført til nogen stigning i antallet af muslimske parlamentsmedlemmer. Muslimer udgør 14,2 procent af befolkningen, svarende til 200 millioner personer, men kun 22 parlamentsmedlemmer repræsenterer den muslimske befolkning, svarende til 4 procent af parlamentsmedlemmerne.

Samtidigt har Kongrespartiet ikke ønsket at promovere muslimske kandidater af frygt for at blive anset for at være anti-nationalistiske. Den politiske marginalisering af muslimer ser nu ud til at fortsætte, og det vil også påvirke andre mindre minoriteter – kristne, buddhister og traditionelle former for religion – og deres mulighed for at blande sig i det fælles politiske liv i Indien, tale mod retoriske og fysiske overgreb på minoriteter og sikre rettigheder for alle uanset etnisk eller religiøst tilhørsforhold.

Den kommende tid med en national hinduiseringspolitik vil derfor med stor sandsynlighed betyde forsat og yderligere pres på minoriteters rettigheder, og det bør vi også udenfor Indien følge med stor opmærksomhed.

Analysen er skrevet af Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd og oprindeligt bragt her: https://www.religion.dk/indien-de-religioese-hindunationalister-vandt-igen-valget

Modtag Det Danske Missionsselskabs historie

SUBSKRIPTIONSTILBUD

DET DANSKE MISSIONSSELSKABS
HISTORIE v. Harald Nielsen

Bind 1: Frygt ikke – Troe ikkun
Bind 2: Mission i en forandret verden

Sælges kun samlet, leveres i en smuk kassette.
Udkommer ultimo august 2019

Pris: 495 kr. (+porto)

Ved bestilling inden 1. juli 2019: pris: 400 kr. (+porto)

Bestilling sendes til:
Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup eller
Harald Nielsen, Gyngemose Parkvej 7,4 th., 2860 Søborg
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Rapport: Kampen for tros- og religionsfrihed beror på brede alliancer

Hvis vi skal lykkes med arbejdet for at sikre tros- og religionsfrihed, skal flere engageres i indsatsen - også uden for de vestlige lande og store internationale NGO'er.

Det er en af konklusionerne i en netop offentliggjort rapport udgivet af Dansk Institut for Menneskerettigheder. Et uddrag af introduktionen lyder:

"Aktører, som promoverer trros- og religionsfrihed er i overvejende grad baseret i vestlige lande og blandt internationale NGO'er.  Det kan føre til opfattelsen af, at tros- og religionsfrihed er en 'fremmed agenda', særligt i områder, hvor tros- og religionsfrihedsaktører forbindes med kristendom. Denne særlige konstellation skaber billedet af, hvordan kampen for tros- og religionsfrihed opfattes og modtages og det har konsekvenser for indsatsen og dens fokus og hvordan nogle målgrupper, temaer og geografiske områder prioriteres over andre. Vedholdende og vedvarende indsatser er derfor nødvendige for at sikre bredden blandt aktører, herunder ikke-vestlige stater og ngo'er, sekulære menneskerettighedsaktører, såvel som en bredere skare af religiøse aktører, både lokale og internationale."

Du kan finde hele rapporten her: https://www.humanrights.dk/publications/international-promotion-freedom-religion-belief