Religionsanalyse: Fortsat pres på Indiens minoriteter

Præsident Narendra Modi har formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har Modis religiøst-nationalistiske politik klart vundet over tidligere tiders sekulære visioner, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I torsdags, den 23. maj, forelå resultatet af afstemningen i forbindelse med det indiske parlamentsvalg. Baggrunden for og diskussionspunkterne i den politiske situation i Indien skal i høj grad søges i den demografiske sammensætning af befolkningen, hvor etniske, kastemæssige, religiøse og politiske sympatier og prioriteter samvirker og betyder et yderligere opdelt samfund.

Valget er i sig selv en bedrift: Verdens folkerigeste demokratiske nation afholdt valg i en periode på seks uger, med omkring 900 millioner afgivne stemmer ud af den samlede befolkning på 1,3 milliarder, titusindvis af valgsteder og tusind partier lige fra de store, velkendte nationale partier som det hindunationalistiske BJP (Bharatiya Janata Party, regeringsparti) og Kongrespartiet (Indian National Congress Party, førende oppositionsparti) til de mere ukendte og regionale partier med fantasifulde navne som ’Stay Awake Party’, ’Indian Lovers’ Party’, og ’Pyramid Party of India’.

Positivt er det også, at volden i forbindelse med valget ser ud til at have været lavere end tidligere valg, og der er kun få rapporter om voldelige optøjer med dødsfald som følge.

Hindunationalismen vandt

Hvad betyder det indiske valg? Det regerende hindu-nationalistparti BJP har fokuseret på at mobilisere den befolkningsgruppe, som udgør flertallet i Indien – hinduer – for at sikre sig, at dette forskelligartede religiøse flertal også bliver et nationalt politisk flertal af hinduer. Oppositionen har fokuseret på at forhindre dette.

BJP’s udfordring er, at hinduer i Indien er en sammensat gruppe: forskellige kaster, forskellige socioøkonomiske vilkår, forskellige sprog og regionale interesser. Oppositionens taktik har derfor været at mobilisere kaster, lingvistiske grupper, etniske grupper og religiøse minoriteter på tværs af den nationale hinduidentitet. BJP’s taktik virkede bedst denne valgkamp, og præsident Narendra Modi fra BJP har vundet 303 af parlamentets 542 sæder, og har dermed klar majoritet.

I 2014 vandt Modi for første gang majoriteten i det nationale parlament, og med dette års valg har han fået et yderligere styrket mandat til at fortsætte sin hindunationalistiske politik. Derfor kunne han torsdag opfordre oppositionen til ’med ydmyghed at acceptere deres nederlag’.

Minoriteter og oppositionspartiet Kongrespartiet har spillet på frygten for yderligere forringelser af forhold for alle andre end hinduer som en konsekvens af hindunationalistpartiet fremgang. Betegnelser som ’termitter’ for illegale migranter i Indien har været en del af BJP-ledernes retorik gennem valgkampen, ligesom frygt for terrorisme – specielt islamisk inspireret terrorisme og nordindisk separatisme – har været centrale temaer.

Fra sekulær til religiøs-nationalistisk stat

Sammen med Modis personlige karisma har den hårde retorik i forhold til minoriteter og mistænkeligheden mod migranter sikret valgsejren på trods af stigende arbejdsløshed og dårligere økonomiske nøgletal specielt i den vigtige landbrugssektor i de seneste år.

Med andre ord har Modi formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har BJP’s religiøst-nationalistiske retorik og politik klart vundet over tidligere tiders sekulære indiske politiske vision, som lå bag den indiske konstitution efter uafhængigheden.

Dette skifte har i det forløbne ti år haft stor betydning for forståelsen af hinduisme i Indien: I modsætning til mange andre religiøse traditioner har hinduisme ingen samlende figur, ingen fælles skrifter, ingen fælles religiøse riter eller nogen fælles etik.

Men med BJP’s nationalistiske tænkning og retorik er der sket et skifte i synet på hinduismen som sådan mod en klarere defineret fælles tradition, som kan anerkendes og propaganderes, og som gennem de økonomiske programmer, der støtter kaster, kan bruges socioøkonomisk til at forme et mere hinduistisk samfund. Sammen med en liberalisering af økonomien betyder en stærk samlet ide om hinduisme som en fælles kulturel og religiøs tradition, at forskellige kaster og etniske gruppers interesser underordnes den samlede fælles vision om et hinduistisk Indien.

Yderligere pres på minoriteter

Hvad betyder valget og BJP’s fortsatte politiske lederskab for Indiens mange minoriteter? Siden 1980 er andelen af muslimer i parlamentet faldet støt, og BJP’s succes har forventeligt nok ikke ført til nogen stigning i antallet af muslimske parlamentsmedlemmer. Muslimer udgør 14,2 procent af befolkningen, svarende til 200 millioner personer, men kun 22 parlamentsmedlemmer repræsenterer den muslimske befolkning, svarende til 4 procent af parlamentsmedlemmerne.

Samtidigt har Kongrespartiet ikke ønsket at promovere muslimske kandidater af frygt for at blive anset for at være anti-nationalistiske. Den politiske marginalisering af muslimer ser nu ud til at fortsætte, og det vil også påvirke andre mindre minoriteter – kristne, buddhister og traditionelle former for religion – og deres mulighed for at blande sig i det fælles politiske liv i Indien, tale mod retoriske og fysiske overgreb på minoriteter og sikre rettigheder for alle uanset etnisk eller religiøst tilhørsforhold.

Den kommende tid med en national hinduiseringspolitik vil derfor med stor sandsynlighed betyde forsat og yderligere pres på minoriteters rettigheder, og det bør vi også udenfor Indien følge med stor opmærksomhed.

Analysen er skrevet af Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd og oprindeligt bragt her: https://www.religion.dk/indien-de-religioese-hindunationalister-vandt-igen-valget

Meget inspiration at hente om Verdensmål på Himmelske Dage på Heden i Herning

Har man et ønske om at gøre Jorden til et lidt bedre sted, bliver der masser af inspiration at hente på Himmelske Dage. Ikke mindst i Verdensmålscafeen midt på gågaden i Herning.

Herning Bibliotek er indgået i et partnerskab med Grøn Kirke, Dansk Missionsråd, Mellemkirkeligt Råd og Folkekirkens Nødhjælp og danner ramme for cafémiljø, informations- og debatmøder. FN’s verdensmål, der blev vedtaget i 201, og  alle verdens lande, institutioner, samfund og enkeltpersoner skal arbejde med på at opfylde dem inden 2030, oplyser Birthe Juel Christensen, Folkekirkens Nødhjælp, som er med i den arbejdsgruppe, der lægger planerne for Verdensmålscafeen ved Himmelske Dage.

– Det er vores mål, at alle, der kommer forbi Verdensmålscafeen, vil kunne få inspiration med hjem til at arbejde videre med verdensmålene. Vil man gøre noget derhjemme, vil man gøre noget i sin kirke eller sognegård, vil man gøre noget i sin forening, vil man gøre noget i et anden sammenhæng, skal man her i vores café vil man her kunne få noget konkret med hjem, siger Birthe Juel Christensen.

Hun fortæller, at der vil være trykt materiale, ligesom Herning Bibliotek vil stille sine digitale platforme til rådighed, hvor man vil kunne hente materiale digitalt.

– Ud over at cafeen vil være åben hver dag fra 10 til 22, vil vi have en række programpunkter. Vi laver det i nogle moduler af en time. Der vil være forskellige emner, og hvert af de moduler vil blive indledt med introduktion med kapaciteter, der ved en utrolig masse om de emner.  Derefter bliver der debat om, hvad det så betyder helt konkret og praktisk, siger Birthe Juel Christensen.

I Verdensmålscafeen vil der også blive plads til musik og underholdning.

– Det er jo 17 verdensmål og 169 delmål, FN opstillede. Vi kan ikke nå igennem det hele. Derfor vil vi fokusere på udvalgte verdensmål. Det bliver sådan noget som bekæmpelse af fattigdom, klima, den voksende ulighed og fred og retfærdighed, siger Birthe Juel, som tilføjer:

– Når det er så vigtigt, at vi som kristne og kirker og kirkelige organisationer arbejder med, er det ikke mindst fordi vi skal pege på håbet. Det fantastiske ved verdensmålene er jo, at vi kan nå i mål. – Hvis vi virkelig gør noget, kan vi opfylde målene inden 2030, sådan som verdens ledere besluttede i FN i 2016. På Himmelske Dage vil vi hjælpe med inspiration til at gøre det.

Læs mere på himmelskedage.dk

Rapport: Kampen for tros- og religionsfrihed beror på brede alliancer

Hvis vi skal lykkes med arbejdet for at sikre tros- og religionsfrihed, skal flere engageres i indsatsen - også uden for de vestlige lande og store internationale NGO'er.

Det er en af konklusionerne i en netop offentliggjort rapport udgivet af Dansk Institut for Menneskerettigheder. Et uddrag af introduktionen lyder:

"Aktører, som promoverer trros- og religionsfrihed er i overvejende grad baseret i vestlige lande og blandt internationale NGO'er.  Det kan føre til opfattelsen af, at tros- og religionsfrihed er en 'fremmed agenda', særligt i områder, hvor tros- og religionsfrihedsaktører forbindes med kristendom. Denne særlige konstellation skaber billedet af, hvordan kampen for tros- og religionsfrihed opfattes og modtages og det har konsekvenser for indsatsen og dens fokus og hvordan nogle målgrupper, temaer og geografiske områder prioriteres over andre. Vedholdende og vedvarende indsatser er derfor nødvendige for at sikre bredden blandt aktører, herunder ikke-vestlige stater og ngo'er, sekulære menneskerettighedsaktører, såvel som en bredere skare af religiøse aktører, både lokale og internationale."

Du kan finde hele rapporten her: https://www.humanrights.dk/publications/international-promotion-freedom-religion-belief

Knud Jørgensen var født i Danmark, men boede det meste af sit voksne liv udenfor Danmark i det globale syd og i de senere år i Norge. Han var uddannet journalist og cand.theol. fra Københavns Universitet i 1970, og et årti senere ph.d. i 1980 fra Fuller Theological Seminary. Efter tjeneste som missionær i Etiopien ved radiostationen Radio Evangeliets Stemme kom han til det Lutherske Verdensforbund som kommunikationschef, og derfra videre til Gå Ut Senteret, et norsk center for missionærtræning, over Kirkens Nødhjelp til Areopagos. Senest var han dekan for Tao Fong Shan studiecenteret i Hong Kong, og amanuensis ved Menighetsfakultetet i Oslo.

Knud Jørgensen var en engageret praktisk teoretiker. Han havde stort organisationstalent, og bidrog som leder for en række organisationer til strategisk og praktisk udvikling. Senest har han i årtiet efter 2010 været den drivende kraft bag den ambitiøse bogserie Regnum Edinburgh Centenary Series om kristen verdensmission i det 20. og 21. århunderede – en bogserie som tæller 39 bind eller omtrent 10.000 sider missionshistorie og missionsteologi.

Knud Jørgensens indsats for missionshistorie og missionsteologi har været enorm, og også i Danmark har vi nydt godt af Knud Jørgensens organisatoriske arbejde såvel som hans store praktiske og teoretiske viden om kristen mission i alle dens dimensioner. Vi ser derfor tilbage på Knud Jørgensens virke med taknemmelighed og savn.

Knud Jørgensen døde 13. december 2018, 76 år gammel, efter kort tids sygdom, og efterlader sig sin hustru og tre børn. Æret være Knud Jørgensens minde.