Danske missionsorganisationers fremtid

Dato og sted: Mandag d. 18. november 2019 kl. 10:30-15:00 i Bethania, Ryttergade 3, 5000 Odense

Baggrund: På efterårsrepræsentantskabsmødet 2018 blev diskussionen om danske missionsorganisationers fremtid rejst. Statistikoplysningerne for missionsorganisationernes medlemstal, indsamlinger og antal udsendte peger på behovet for at udvikle danske missionsorganisationer, så de også i fremtiden kan være del af kirkens verdensmission på en relevant og nutidig måde. Antal medlemmer, bidragydere og frivillige i organisationerne er i løbet af de seneste tre-fire år faldet med over 20%. Gaveindtægterne er tilsvarende faldet med 11% i samme periode, ligesom andelen af offentlige tilskud er også faldet.

Som status er nu, er der omtrent 24.000 medlemmer i 30 danske medlemsorganisationer, 8.000 + frivillige, og 208,2 mill. kr. som stilles til rådighed for global mission og udvikling. Der var i 2017 i alt 148 langtidsudsendte og 119 korttidsudsendte, og organisationerne brugte 67,7 mill. kr. til aktiviteter sammen med partnerkirker. Heraf andrager nødhjælp og udvikling 37,9 mill. kr. og menighedsarbejde og evangelisation 29,8 mill. kr.

I det bredere kirkelige bagland – specielt i en bred folkekirkelige sammenhæng – er forståelsen af global mission ikke særlig udfoldet. Det samme gælder i høj grad den bredere offentlighed, hvor forståelsen af global mission er uden nogen stor dybde eller forståelse. Dette betyder, at danske missionsorganisationer er under pres i forhold til deres fremtid og berettigelse.

Dagen vil forme sig som en vekselvirkning mellem korte oplæg, rundbordssamtaler og plenum.

Program:

Velkomst og introduktion v. Poul Erik Knudsen og Jonas Adelin Jørgensen

• Jonas Adelin JørgensenMotiver for forandring: En bibelsk forandringsteori
• Andreas Østerlund Nielsen (Helsyn)DMRs missionsdokument – introduktion til dokumentet og begrundelse for temaerne
• Henrik Engelbrekt Refshauge (Mission Afrika) Case: Mission Afrika – på vej mod fremtiden
• Birger Nygaard (MKR)Organisationsudvikling i missionsorganisationer: Hvad skal dø, hvad skal vi lade leve, og hvor ser vi håb for fremtiden?

I forbindelse med mødet vil der desuden være en tak til afgående generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen fra bestyrelsen.

Tilmelding:

Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 6. november 2019

Religionsanalyse: Fortsat pres på Indiens minoriteter

Præsident Narendra Modi har formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har Modis religiøst-nationalistiske politik klart vundet over tidligere tiders sekulære visioner, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I torsdags, den 23. maj, forelå resultatet af afstemningen i forbindelse med det indiske parlamentsvalg. Baggrunden for og diskussionspunkterne i den politiske situation i Indien skal i høj grad søges i den demografiske sammensætning af befolkningen, hvor etniske, kastemæssige, religiøse og politiske sympatier og prioriteter samvirker og betyder et yderligere opdelt samfund.

Valget er i sig selv en bedrift: Verdens folkerigeste demokratiske nation afholdt valg i en periode på seks uger, med omkring 900 millioner afgivne stemmer ud af den samlede befolkning på 1,3 milliarder, titusindvis af valgsteder og tusind partier lige fra de store, velkendte nationale partier som det hindunationalistiske BJP (Bharatiya Janata Party, regeringsparti) og Kongrespartiet (Indian National Congress Party, førende oppositionsparti) til de mere ukendte og regionale partier med fantasifulde navne som ’Stay Awake Party’, ’Indian Lovers’ Party’, og ’Pyramid Party of India’.

Positivt er det også, at volden i forbindelse med valget ser ud til at have været lavere end tidligere valg, og der er kun få rapporter om voldelige optøjer med dødsfald som følge.

Hindunationalismen vandt

Hvad betyder det indiske valg? Det regerende hindu-nationalistparti BJP har fokuseret på at mobilisere den befolkningsgruppe, som udgør flertallet i Indien – hinduer – for at sikre sig, at dette forskelligartede religiøse flertal også bliver et nationalt politisk flertal af hinduer. Oppositionen har fokuseret på at forhindre dette.

BJP’s udfordring er, at hinduer i Indien er en sammensat gruppe: forskellige kaster, forskellige socioøkonomiske vilkår, forskellige sprog og regionale interesser. Oppositionens taktik har derfor været at mobilisere kaster, lingvistiske grupper, etniske grupper og religiøse minoriteter på tværs af den nationale hinduidentitet. BJP’s taktik virkede bedst denne valgkamp, og præsident Narendra Modi fra BJP har vundet 303 af parlamentets 542 sæder, og har dermed klar majoritet.

I 2014 vandt Modi for første gang majoriteten i det nationale parlament, og med dette års valg har han fået et yderligere styrket mandat til at fortsætte sin hindunationalistiske politik. Derfor kunne han torsdag opfordre oppositionen til ’med ydmyghed at acceptere deres nederlag’.

Minoriteter og oppositionspartiet Kongrespartiet har spillet på frygten for yderligere forringelser af forhold for alle andre end hinduer som en konsekvens af hindunationalistpartiet fremgang. Betegnelser som ’termitter’ for illegale migranter i Indien har været en del af BJP-ledernes retorik gennem valgkampen, ligesom frygt for terrorisme – specielt islamisk inspireret terrorisme og nordindisk separatisme – har været centrale temaer.

Fra sekulær til religiøs-nationalistisk stat

Sammen med Modis personlige karisma har den hårde retorik i forhold til minoriteter og mistænkeligheden mod migranter sikret valgsejren på trods af stigende arbejdsløshed og dårligere økonomiske nøgletal specielt i den vigtige landbrugssektor i de seneste år.

Med andre ord har Modi formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har BJP’s religiøst-nationalistiske retorik og politik klart vundet over tidligere tiders sekulære indiske politiske vision, som lå bag den indiske konstitution efter uafhængigheden.

Dette skifte har i det forløbne ti år haft stor betydning for forståelsen af hinduisme i Indien: I modsætning til mange andre religiøse traditioner har hinduisme ingen samlende figur, ingen fælles skrifter, ingen fælles religiøse riter eller nogen fælles etik.

Men med BJP’s nationalistiske tænkning og retorik er der sket et skifte i synet på hinduismen som sådan mod en klarere defineret fælles tradition, som kan anerkendes og propaganderes, og som gennem de økonomiske programmer, der støtter kaster, kan bruges socioøkonomisk til at forme et mere hinduistisk samfund. Sammen med en liberalisering af økonomien betyder en stærk samlet ide om hinduisme som en fælles kulturel og religiøs tradition, at forskellige kaster og etniske gruppers interesser underordnes den samlede fælles vision om et hinduistisk Indien.

Yderligere pres på minoriteter

Hvad betyder valget og BJP’s fortsatte politiske lederskab for Indiens mange minoriteter? Siden 1980 er andelen af muslimer i parlamentet faldet støt, og BJP’s succes har forventeligt nok ikke ført til nogen stigning i antallet af muslimske parlamentsmedlemmer. Muslimer udgør 14,2 procent af befolkningen, svarende til 200 millioner personer, men kun 22 parlamentsmedlemmer repræsenterer den muslimske befolkning, svarende til 4 procent af parlamentsmedlemmerne.

Samtidigt har Kongrespartiet ikke ønsket at promovere muslimske kandidater af frygt for at blive anset for at være anti-nationalistiske. Den politiske marginalisering af muslimer ser nu ud til at fortsætte, og det vil også påvirke andre mindre minoriteter – kristne, buddhister og traditionelle former for religion – og deres mulighed for at blande sig i det fælles politiske liv i Indien, tale mod retoriske og fysiske overgreb på minoriteter og sikre rettigheder for alle uanset etnisk eller religiøst tilhørsforhold.

Den kommende tid med en national hinduiseringspolitik vil derfor med stor sandsynlighed betyde forsat og yderligere pres på minoriteters rettigheder, og det bør vi også udenfor Indien følge med stor opmærksomhed.

Analysen er skrevet af Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd og oprindeligt bragt her: https://www.religion.dk/indien-de-religioese-hindunationalister-vandt-igen-valget

Modtag Det Danske Missionsselskabs historie

SUBSKRIPTIONSTILBUD

DET DANSKE MISSIONSSELSKABS
HISTORIE v. Harald Nielsen

Bind 1: Frygt ikke – Troe ikkun
Bind 2: Mission i en forandret verden

Sælges kun samlet, leveres i en smuk kassette.
Udkommer ultimo august 2019

Pris: 495 kr. (+porto)

Ved bestilling inden 1. juli 2019: pris: 400 kr. (+porto)

Bestilling sendes til:
Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup eller
Harald Nielsen, Gyngemose Parkvej 7,4 th., 2860 Søborg
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Rapport: Kampen for tros- og religionsfrihed beror på brede alliancer

Hvis vi skal lykkes med arbejdet for at sikre tros- og religionsfrihed, skal flere engageres i indsatsen - også uden for de vestlige lande og store internationale NGO'er.

Det er en af konklusionerne i en netop offentliggjort rapport udgivet af Dansk Institut for Menneskerettigheder. Et uddrag af introduktionen lyder:

"Aktører, som promoverer trros- og religionsfrihed er i overvejende grad baseret i vestlige lande og blandt internationale NGO'er.  Det kan føre til opfattelsen af, at tros- og religionsfrihed er en 'fremmed agenda', særligt i områder, hvor tros- og religionsfrihedsaktører forbindes med kristendom. Denne særlige konstellation skaber billedet af, hvordan kampen for tros- og religionsfrihed opfattes og modtages og det har konsekvenser for indsatsen og dens fokus og hvordan nogle målgrupper, temaer og geografiske områder prioriteres over andre. Vedholdende og vedvarende indsatser er derfor nødvendige for at sikre bredden blandt aktører, herunder ikke-vestlige stater og ngo'er, sekulære menneskerettighedsaktører, såvel som en bredere skare af religiøse aktører, både lokale og internationale."

Du kan finde hele rapporten her: https://www.humanrights.dk/publications/international-promotion-freedom-religion-belief