Mangler du også inspiration til konfirmand-fjernundervisningen?

I Konfirmand Aktion laver vi relevante og aktuelle undervisningsforløb for konfirmander, og vi har netop udviklet kortere onlineforløb, som konfirmanderne selv kan gå på opdagelse i. Konfirmanderne kan vælge mellem seks forskellige temaer, som tager max 20 min. Her kan de f.eks. komme med en tur til Zanzibar igennem små videoklip og afprøve deres viden om den lille ø igennem en quiz. De kan også lære mere om diakoni, forskellen på dialog og debat og møde konfirmander på Zanzibar.

Til hvert forløb er der en lille opfølgning af spørgsmål eller refleksion, som konfirmanderne kan samle op på selv eller i fællesskab med de andre på konfirmandholdet. Der er også spændende dilemmaer, som kan sætte tankerne i gang og skabe grundlag for en spændende snak om, hvad der er vigtigt for os.

Gå på opdagelse her: www.konf.dk

Torsdag d. 11. februar kl. 14-15 kan du også lade dine konfirmander følge med bag skærmen, når Danmissions udsendte Maria Hastrup sender live på facebook.com/konfirmandaktion. Hun vil fortælle om hendes daglige arbejde med dialog, kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse på Zanzibar, hvor hun bor.

Hvem står bag? Konfirmand Aktion er et oplysningsprojekt målrettet konfirmander i folkekirken og er et samarbejde mellem Danmission og Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter.