Andagt ved DMRs Efterårsmøde, 12.nov., 2025, Odense
… Kærligheden, tvivlen og hadet skulle løbe om kap
De stod ved startlinjen og ventede på at startskuddet ville lyde.
Kærligheden havde taget lette sko på. Smøget bukserne op og var klar til at komme af sted.
Tvivlen stod og trippede og kunne næsten ikke holde ventetiden ud. Det var som om den var bange for at løbe i den forkerte retning. Den tog et skridt tilbage, så et frem, til siden og igen trippede den på stedet.
Hadet stod med tåen helt henne ved startlinjen. Den havde taget tunge sko på der kunne spænde ben for de andre. Den ville vinde og komme først, koste hvad det ville.
Nu lød startskuddet..
Alle løb af sted. Hadet kom først fra start og løb med store skridt af sted ud af stien.
Hadet ventede og ventede, den gik frem og tilbage ved mållinjen og var utålmodig.
– Hvad tager dem så længe, hvor bliver de af, hvorfor komme de ikke og fejrer min sejr?
– Jeg vil fejres og bæres i kongestol og hyldes som den bedste!
Imens måtte Kærligheden tage Tvivlen på ryggen, for Tvivlen orkede ikke længere at humpe af sted.
Kærligheden bar Tvivlen af de snoede stier, over bakker, gennem dale og mellem træerne i skoven.
Endelig nåede de frem til mållinjen.
Her var ingen at se, for Hadet var væk. Hadet var blevet sur over ventetiden og var gået hjem for at rase ud.
Kærligheden og Tvivlen stod kun en meter fra mål.
Kærligheden satte Tvivlen ned foran målstregen.
-Du skal gå først over mållinjen, sagde Kærligheden mildt og fortsatte – Du har udholdt stor smerte, så du er allerede en vinder.
Tvivlen vidste ikke sine levende råd.
-Men du bar mig, sagde den. Så du er den rette vinder.
– Jeg er tung og svær at bære.
-Vel bar jeg dig, sagde Kærligheden, men den smerte du skulle bære var tungere end dig selv.
- Tvivlen tænkte over Kærlighedens ord.
- Den faldt i staver og blev stille.
Tvivlen kunne ikke træffe det valg. Den stod fortabt og tvivlede på sig selv og det hele.
Kærligheden ventede tålmodigt.
– Vi kunne gå over sammen, spurgte Kærligheden?
– Åh, ja tak, sagde Tvivlen – Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge nemlig.
Kærligheden lo og tog Tvivlen under armen.
Så gik de, det sidste skridt og kom i mål.
Her satte Kærligheden og Tvivlen sig under et stort træ og pustede ud.
– Tak, sagde Tvivlen.
– Selvtak, sagde Kærligheden.
– Hvis ikke vi havde fulgtes ad, ville vi jo have stået alene ved målet.
– Det er ingen sejr, sagde Kærligheden – Hvis man kun selv ser den.
Søe, Astrid. (2014) s. 76-78. Søren K. – Til at forstå – for de rå. København K: Books on Demand.
Mange står bag det fælles tilbud ”Lad os tale om tro”, et koncept mange af vores foreninger på forskellig vis bruger – til at tale om tro…
Jeg har lagt mærke til hvor mange af de kendte som deltager, der taler om Jesus. De taler ikke kun om Gud, men Jesus.
For Kierkegaard er Jesus selve kærlighedens bevægelse.
Han beskriver kærligheden ikke som en følelse, men som en gerning, en vilje, en handling — og altså at eksemplet ses mest tydelig ved Jesus.
Hvor tvivlen spørger, og hadet råber, der tier kærligheden og handler.
Lad os, i vores virke, det vi selv står med og det vi laver ud fra vores foreninger, have Jesus som centrum og forbillede. Så vil meget lykkes.
“Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.”
(Joh 15,12-13)
/Robert Refslund-Nørgaard