Af Filip Buff Pedersen
Dansk Missionsråd er en af medlemsorganisationerne, der sammen med ADRA Danmark, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, Danish Muslim Aid, Folkekirkens Nødhjælp udgør styregruppen for Netværket for Religion & Udvikling.
Netværkets historie:
Netværket for Religion & Udvikling blev dannet i 2014, hvor det blev lanceret i form af fire offentlige seminarer. Siden har Netværket haft tre bevillinger fra Globalt Fokus til kapacitetsudvikling af danske civilsamfundsorganisationer i internationalt udviklingssamarbejde. Overordnet har netværket været en succes med meget velbesøgte seminarer med bred tilslutning og repræsentanter fra mange forskellige baggrunde. Seminarerne blev afviklet i samarbejde med et bredt udsnit af danske og internationale aktører såsom sydpartnere, DIFD, LWF, Side-by-Side, Sex & Samfund, LGBT-Danmark, Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet. I tillæg til styregruppen har netværket organiseret sig med en referencegruppe, der både har fungeret som faglig kvalificering af tiltag, bidraget med andre vinkler i samtalen, såvel som indslusning til styregruppen. Netværket for Religion & Udvikling har bidraget med god, fælles konceptudvikling mellem deltagerorganisationer, et stort aftryk internt i organisationerne, udadtil som øget opmærksomhed fra sekulære danske NGO’er, samt ikke mindst i den seneste danske udviklingspolitik – og med markant medspil i oprettelse og udformning af dansk indsats for tros- og religionsfrihed. Arbejdet i netværket har bidraget både med indledende konceptualisering af temaer og netværk, der i andet regi har ført til to store, internationalt anerkendte læringsredskaber på FaBO om Religion & Udvikling og tros- og religionsfrihed. Netværkets arbejde har resulteret i dansk medlemskab af PaRD (International Partnership on Religions and Sustainable Development), som har ført til flot dansk værtskab for Assembly med 120 deltagere og HCE som deltager i Netværksmøder om PaRD. Tilgangen med samskabelse mellem ministerie og civilsamfund blev fremhævet og anvendt som eksempel til PaRD mødet og var grundlaget for Netværkets aktive bidrag til Udenrigsministeriets og Globalt Fokus store internationale konference om civilsamfundets råderum i marts 2019 med mere end 300 deltagere.
Retning og kalibrering for fremtiden:
Siden Netværkets opstart er der sket meget nyt. Styregruppen er blevet udvidet, og medlemsorganisationer har fået nye ledende medarbejdere og strategier. På denne baggrund har styregruppen diskuteret retning og prioritering for netværket og dens arbejde.
Da Netværket for Religion & Udvikling blev startet op var Danmark og danske aktører på bagkant af en international udvikling, hvor bl.a. Norge, Schweiz, England og Holland havde taget de første skridt. Siden hen kom tyskerne med og har bidraget substantielt til arbejdet internationalt, bl.a. som drivkraft bag PaRD. Internationalt har flere fået øjnene op for religionens betydning, hvilket har institutionaliseret sig i form af soft-law initiativet Faiths for Rights (OHCHR), UN’s Inter-religious council, UN Inter-Agency Task Force on Religion and Development og FN-initiativet Faith for Earth. Motivationen, og de sande eksperter, er og må være vores partnere og deres virkelighed med religion og religiøse aktører, der på lige fod med andre bidrager til et mangfoldigt civilsamfund, levende demokratier og menneskerettigheder.
Som en følge af den vestlige verdens genopdagede forståelse af religion og religiøse aktørers betydning i udviklingssamarbejde og den heraf afledte række af rapporter, reviews og evalueringer, også fra sekulære aktører, inden for feltet, står det nu klart, at der i særdeleshed er behov for accountability fra donorers side – fra UM, EU og FN. Marie Juul Petersen, Institut for Menneskerettigheder, udarbejdede et studie for DG DEVCO af seks europæiske regeringers udviklingspolitik, der viste, at interessen er øget, men politikker (og praksis) endnu er upåvirkede. Styregruppens læsning af den danske kontekst er tilsvarende: Der er interesse, men implementeringen i politik og praksis halter efter. Danmarks strategiske landerammer følger ikke religionens rolle og dens betydning til dørs.
Hvilke emner og uddannelsestiltag er der behov for, kommer på dagsordenen i vores egne organisationer og blandt danske udviklingsaktører generelt og bredere i UM, EU, FN og PaRD?
I Netværket for Religion & Udvikling har vi oplevet, at der både er et behov for og en efterspørgsel efter kvalificeret med- og modspil omkring at få transformeret interessen for religion og udvikling til konkrete ændringer i politik og praksis. I vores optik er der behov for, at arbejdet med religion og udvikling forankres og styrkes i ministeriet på kontorchef-niveau på linje med arbejdet for tros- og religionsfrihed.
Tematisk fokus:
Styregruppen har identificeret et pres på fem områder, der er centrale for vores internationale udviklingssamarbejde, og som vi vil fokusere på fremadrettet.
- Klima og miljø
- Kvinder og pigers ligestilling
- Civilsamfundets råderum
- Tros- og religionsfrihed
- Lokalisering & Triple Nexus: Udvikling, humanitær, fred & forsoning
Flere centrale verdensmål er under pres. Vores vinkel er at imødegå det pres og tilbageløb med et nyt blik for faith actors’ rolle i opfyldelsen af disse:
- Kampen for klimaretfærdighed og lokaliserede klimatilpasningstiltag haster.
- Kampen for øget ligestilling oplever tilbagegang
- I kampen for øget civilt råderum viser de årlige rapporter fra CIVICUS, at der kloden rundt er mere og mere pres på og begrænsning af civilsamfundsaktører.
- Arbejdet for at sikre tros- og religionsfrihed er oppe imod en tiltagende intolerance og forfølgelse af religiøse mindretal. Dokumenteret af bl.a. PEW og USCIRF.
- Triple Nexus & Lokalisering: Debat om bedre forankring og lokalisering af humanitære indsatser og bedre sammenhæng med øvrige indsatstyper (udvikling og fredsfremme) afspejler en afgrund mellem internationale NGO’er og lokale aktører, samt en silotænkning mellem forskellige indsatser.
Arbejdet for disse fem højst forskellige forandringsmål er altså samtidig fælles om at være udfordret af tilbageløb. Det fælles modpres er tilsyneladende medvirkende til en øget opmærksomhed på den konstruktive rolle, som lokale trosaktører kan spille; en opmærksomhed, som man kan konstatere, går igen på tværs af de fem forskellige emner.
Klimaforandringerne rammer skævt, de mennesker der rammes hårdest, er også dem, der udleder mindst. Der er behov for at styrket indsatsen for konkret lokaliserede klimatilpasningstiltag, og den negative udvikling skal stoppes. Trosbasserede organisationers vidtforgrenede netværk og deres infrastruktur kan spille en endnu større rolle i at skabe klimahandling. På det normative niveau kan religiøse narrativer omkring skaberværk og forvalteransvar skabe holdnings- og handlingsændringer hos individer og grupper, der stikker dybere end klimastatistik.
Hvis man vil ændre den måde, mænd og kvinder opfatter og behandler hinanden på, er det nødvendigt at forankre forandringen dybt i de normer og værdier, som lokalsamfund lever efter. Og netop denne dybe værdidannelse har religiøse aktører i flertallet af verdens lande en afgørende indflydelse på. Både der, hvor de cementerer diskriminatoriske stereotyper (men derfor også må forandres, hvis ligestilling skal have en chance), og hvor de er frontløbere i kampen for opbygning af gensidig respekt.
Og fordi begrænsningen på civilsamfundet er gennemgribende mange steder, så har flere fået øjnene op for den rolle, religiøse aktører spiller – både i at grundlægge forståelse af ret og pligt til deltagelse, og i forsvaret af det rum, hvori deltagelse kan finde sted. Der er mange eksempler på, hvordan religiøse aktører er resistente og ofte last man standing i udøvelse af og forsvar for civilsamfundsdeltagelse, når andre civilsamfundsaktører angribes og lukkes ned af undertrykkende regimer.
Desværre er der også mange kontekster, hvor det modsatte er tilfældet. Her målrettes diskrimination og undertrykkelse religiøse minoriteter, mennesker eller grupper, der tror eller tænker anderledes end flertallet. I arbejdet for mangfoldige civilsamfund, demokrati og menneskerettigheder, negligeres retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed samtidig med, at denne ret i stigende grad er under pres. Lokale trosaktørers potentiale i det fælles møde med disse tilbageslag er ofte vanskelig. Måske ligger der et potentiale for at fremme tros- og religionsfriheden i samarbejdet på tværs af religiøse og geografiske skel?
I Nexus debatten, hvor vi ikke lykkes med at samordne forskellige typer indsatser, eller lykkes ordentligt med inddragelse af de afgørende vigtige lokale aktører, viser ikke mindst lokale religiøse aktører sig at være til stede og forankret lokalt både før, under og efter en krise. Og fordi de er kontinuerligt indlevede i den lokale kontekst, viser de sig også at være involverede samtidigt, og ikke konsekutivt, i fredsarbejde, udvikling og katastroferespons og -forebyggelse. Altså ikke at arbejde i siloer.
På denne baggrund vil vi i Netværket for Religion & Udvikling arbejde for:
- En koordineret indsat i forhold til politik og strategiudvikling i dansk udviklingspolitik, herunder principper for støtte til og arbejdet med civilsamfund, samt det internationale samarbejde herom.
- At der arbejdes videre med faglig sparring med temaerne: klima og miljø, kvinders ligestilling, Civilsamfundets råderum, Tros- og religionsfrihed, Lokalisering & Triple Nexus: Udvikling, humanitær, fred & forsoning