Mogens Mogensen har netop udgivet en bog om “Moderne Jesus-bevægelser”. Læs DMRs bestyrelsesformand Peter Fischer-Møllers forord til bogen, og find mere info her
” Mogens Mogensen tegner et fascinerende globalt landkort over de utrolig mange veje og stier, som mennesker, som er kommet til tro på Jesus som deres egen og verdens frelser, har fulgt, og han slutter sin fremstilling af med at anbefale os at lytte til Gamaliels råd til sine lærde jødiske kolleger i det store råd, som vi kan læse om det i Apostlenes gerninger, om at lade de Kristustroende gå: ”For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper imod Gud. ”
En tømrersøn fra Nazareth gav sig på vej.
Han vandrede ad Palæstinas støvede stier i 3 år. Til Gud, med Gud, mod Gud, som Gud.
På vejen mødte han mennesker af mange slags, syge og raske, mænd og kvinder, landsmænd og fremmede, velansete og uglesete.
Han tilhørte selv den jødiske kultur og religion, og omgikkes og talte med både læg og lærd i sit folk.
Han mødte også mennesker med rod i andre religiøse traditioner, end hans egne, en samaritansk kvinde, en romersk officer, en kananæisk mor. Han lyttede til dem, talte med dem, afviste ikke deres tro, men udtrykte anerkendelse af deres tro, og var der for dem med sin helbredende kraft.
Nogle slog følge med ham, andre tog afstand fra ham.
Noget af det han sagde og gav mennesker glæde og håb, andet var udfordrende, ja revolutionerende og vakte uro og modstand.
Hans vej førte ham til Jerusalem, først til hyldest som en ny tids konge, så til tilfangetagelse og dom.
Han gik ad smerternes vej, Via Dolorosa til korsfæstelse og død på Golgata.
Men hans historie og historien om ham sluttede ikke dér.
En flok kvinder gik påskemorgen til hans grav og fandt den – til deres store overraskelse – tom.
Døden fik ikke gjort det af med Jesus og hans historie. Han opstod, gik sine utro disciple i møde og sendte dem afsted, ud på nye veje for at møde mennesker, fortælle historien om ham videre, bære hans historie med sig i deres liv.
“Vejen” kaldte de det, de var i gang med. De kaldte sig selv for “dem på vejen”. Og de delte det med dem, de mødte undervejs.
Det blev til kristendom og kirke, og det antog undervejs mange forskellige former. Mennesker bar det med sig fra Palæstina til de omkringliggende lande.
Det blev en lang og indviklet vandring, og historien om manden fra Nazareth slog med tiden følgeskab med mange former for omsorg og magt, frigørelse og undertrykkelse
Efter 800 år var det nået til Danmark. Her var det med til at forme mennesker og samfund i 1000 år før man for alvor her til lands fik den forestilling, at man havde et ansvar for at tage fortællingen om Jesus og hans budskab med sig ud i den del af verden, man var begyndt at kalde kolonier.
Her omkring begynder den fantastiske vandring Mogens Mogensen i denne bog tager os med på. En vandring som man kaldte mission, og som i nogle generationer gik hånd i hånd med den vestlige kolonialisme. En vandring som var drevet af forestillingen om at kirke og kristendom, sådan som det nu var blevet forstået og havde udfoldet sig i vores samfund i vesten, repræsenterede en sandhed om Gud, verden og mennesker, som var andre kulturer og religioner overlegen.
Den vandring har efterhånden, gradvis og delvis taget en anden retning, som er søgt beskrevet med ord som adaption, akkomodation, inkulturation og kontekstualisering, og som i denne fremstilling følger budskabet om Jesus som menneskers og verdens frelser ind i verdensreligionerne: jødedom, islam, hinduisme og buddhisme, som “insider bevægelser” i disse religioner. Overordnet kan man se Mogens Mogensens fremstilling som en påmindelse om, at mennesker er sociale væsner, som også hvad religion angår, lever i og af relationerne til familie, venner og naboer, og at kristen tro ikke ophæver dette, ikke er noget, der lun angår den enkelte for sig, at vi ikke er alene på vejen, men altid går i andres fodspor og tit har nogen at følges med. Desuden rummer bogen en del af tidens kolonialisme kritik og en anbefaling af at søge ind på en afkolonialiseret kirkesti.
Som forløbere på denne vej har Mogens Mogensen nogle landsmænd og -kvinder, som havde modet til at gå deres egne veje for at dele evangeliet om vandringsmanden fra Natareth, Jesus Kristus, med mennesker fra andre kulturer og religioner og selv undervejs blive klogere på, hvad det rummer.
Det begynder på en måde med N.F.S. Grundtvig og hans tanker om vekselvirkningen mellem kultur og kristendom, det udfolder sig ude på “missionsmarken” i Indien hos Esther Færing og Anne Marie Petersen, og det fører til en form for krise med Kaj Bogøes opgør først med Det Danske Missionsselskab og siden hen med Folkekirken.
Mogens Mogensen er en af landets mest vidende, nysgerrige og flittige missionsteologer, og han er tilmed en udmærket formidler. Det er derfor en inspirerende fornøjelse at følge hans grundige fremstilling af hvordan disse tidligere i dansk sammenhæng ikke særlig velbeskrevne ”moderne Jesus-bevægelser”, disse ”insider movements” inden for jødedom, islam, hinduisme og buddhisme har udfoldet sig. Ikke mindre interessant er Mogens Mogensens gennemgang af, hvordan bevægelserne bliver bedømt både af autoriteterne i de religiøse traditioner, de udfolder sig indenfor, og af de forskellige kirkesamfunds ledende teologer.
I bogens sidste del sammenfattes fremstillingen i nogle meget oplysende principielle overvejelser omkring temaerne religion og kultur, religionsteologi, omvendelse, identitet, ekklesiologi, missiolog, eksegese og teologi, inden Mogens Mogensen i sin afslutning sammenfatter vurderingerne af Jesus-bevægelserne i tre kategorier. De mest kritiske betragter bevægelserne som et udtryk for en form for synkretisme, religionssammenblanding. De mindre ortodokse har tit valgt at opfatte bevægelserne som et overgangsfænomen, som en vej troende fra andre religiøse traditioner gradvis kan bevæge sig mod kristendom og kirke. De mest nysgerrige har opfatter bevægelserne som udtryk for Guds virke i andre religiøse traditioner og som et kald til ydmyghed i forhold til kirkernes egne teologiske og dogmatiske positioner, og en åbenhed overfor nye kirkelige udtryk og former, som det f.eks. kommer til udtryk i de såkaldte ”emergent churches”.
Mogens Mogensen tegner et fascinerende globalt landkort over de utrolig mange veje og stier, som mennesker, som er kommet til tro på Jesus som deres egen og verdens frelser, har fulgt, og han slutter sin fremstilling af med at anbefale os at lytte til Gamaliels råd til sine lærde jødiske kolleger i det store råd, som vi kan læse om det i Apostlenes gerninger, om at lade de Kristustroende gå: ”For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper imod Gud.”
Med dette landkort og den afsluttende formaning, kan vi så sammen og hver for sig forsøge at finde vores vej, vores måde at udtrykke troen på Jesus som vores og verdens frelser, og dele denne tro med andre.
God tur!
Peter Fischer-Møller
Moderne Jesusbevægelser koster 200 kr og bestilles gennem Aeropagos