Første tirsdag i november 2024 var vi knapt 20 mennesker, der lærte et nyt sprog. Om sikkerhed. Som så meget andet, der handler om forebyggelse, er sikkerhed et uendeligt hul, som kan sluge enorm opmærksomhed, og i yderste konsekvens forhindre os i at rejse overhovedet. Men i og med at Dansk Missionsråds medlemsorganisationer og -kirker har udsendt personale, og har globale partnerskaber, er der brug for at tage det alvorligt, at der er en såkaldt ”duty of care,” altså en pligt til omsorg og omhu både for dem der rejser på besøg og tilsyn, og for dem der er udstationerede.
Organisationen Guardian, som arbejder med sikkerhedsløsninger, instruerede os. De underviste om hvad der ligger i en ”duty of care,” hvordan vi taler om det, og hvilke konsekvenser det har for arbejdet. Et én-dags kursus kan ikke give alle svar, eller sørge for at vi har en fyldestgørende rejsepolitik, men med den ekspertise og erfaring, der blev lagt for dagen, fik vi et klart indtryk af hvad der er på spil. Diskussionerne pegede på, at der både er tiltag, der hviler på den rejsendes eller udsendte skuldre, mens andre påhviler den sendende organisation. Og så er det helt centralt, at der er afstemte forventninger til, hvordan der arbejdes med sikkerhed under rejse og udstationering. Det duer ikke, at det er noget, der tages super-seriøst i Danmark, mens udsendte slet ikke tager det alvorligt. Eller omvendt. Derfor endte kurset med en samtale om, at der er et arbejde at gøre med at finpudse de rejse-policies, der allerede foreligger, eller, for nogens vedkommende, etablere en politik. Fokus er, at der skal være de nødvendige værktøj både til at forebygge kriser, og til at håndtere de kriser, der må opstå, og at disse værktøjer skal være en del af de gode rammer om selve arbejdet.
Kurset sluttede af med at deltagerne blev udsat for en stressende oplevelse. Med en sort sæk over hovedet kostede instruktørerne rundt med os, så vi kunne prøve om de stres-håndteringsværktøjer, vi var blevet instrueret i, virkede. Det blev ret klart, at der også er noget at arbejde med, både for os, der var tilstede, men også for deltagerne i et tilstødende lokale, som igennem glasvæggen, der skilte møderummene, kunne se hvordan vi var små 20 mand m/k, der sad med sække over hovedet. Det syn havde givet dem et godt grin!
Henrik/20241107